Fosfor - strategi for økologisk jordbrug

Sidst på eftermiddagen torsdag tog jeg virkelig chancen. Da der ikke var nogle umiddelbart interessante engelsksprogede indlæg på QLIF-sporet, viste jeg mig på en tre timer lang workshop om fosforforsyning i økologisk landbrug. Her sad så ca. 20 forskere og diskuterede fosforproblematikken indgående og fra ende til anden. Diverse metoder til mobilisering af fosfor giver grundlæggende ikke mere fosfor i marken. Ejendomme uden særlig husdyrproduktion har ofte negativ fosforbalance. De har faldende fosfortal og risikerer lavere udbytte og kvalitet med tiden. Det kan også i sidste ende påvirke kvælstoffikseringen i bælgplanter. Tidligere brugte man Thomasforsfat som gødning, men det fås ikke mere. Råfosfat er en mulighed, men på mange jorde med højt pH, er der ingen effekt, heller ikke på længere sigt. Man efterlyste en form for "skadetærskel" som man kan rådgive økologer ud fra, men på den anden side - hvad skal de egentlig gøre? En foreløbig konklusion blev draget: Driftsmæssigt må man sørge for ikke at have et P-underskud på bedriftsniveau og så gøde med råfosfat eller andre gødninger med fosfor til de afgrøder i sædskiftet, der bedst kan udnytte det. I modsætning til DK bruger de ikke konventionel svinegylle i Tyskland.
Men der blev også rejst spørgsmålet, om det egentlig er logisk, at man godt må bruge patentkali (letopløseligt kalium) men ikke må bruge letopløseligt fosfor, som der især er brug for på jorde med højt pH. Svaret herfra vil være, at hvis tungtopløseligt kalium virkelig fandtes, - hvad det ikke gør, - så var det nok kun det, man havde accepteret i økologisk jordbrug. Hvad mener du?