Selvforsyning i økologisk jordbrug

Jeg blev for få uger siden inviteret til at holde et oplæg på en åben workshop på konferencen. Temaet for workshoppen var "Selvforsyning i økologisk jordbrug", og mit oplæg skulle handle om selvforsyning med energi og næringsstoffer. De andre oplæg var om selvforsyning med hhv. frø/udsæd og foder. Tirsdag eftermiddag sad så 20 mennesker og hørte Chairman Erik Steen Kristensen, FØJO, indlede workshoppen med at sige, at selvforsyning er et hot emne, f.eks. i DK, hvor udfasning af konv. halm og gødning bliver diskuteret.
Hovedpointen i mit indlæg var, at man ikke behøver konventionel husdyrgødning, når man kan lave økologisk gylle af grøngødning i et biogasanlæg. Den alsidighed og stabilitet i produktionssystemet, som vi kender som økologiske kvægbrug, kan overføres til økologisk planteavl ved at bruge biogasteknologien.
Efter den påstand, som vakte noget opmærksomhed, blev der en vældig debatlyst specielt om biogasteknologien, som stadig er lidt kontroversiel i f.eks. Tyskland.
Hvad med kulstofbalancen?
Kommer der nok kulstof tilbage til jorden?
Lettilgængeligt kvælstof i biogasgylle, det er ikke økologisk!
Hvad siger naturinteresserne? Er der konflikt med dem?
Behøver vi egentlig husdyr for at have økologisk planteavl?
Oven på disse og mange flere spørgsmål blev man naturligvis enige om at der er brug for at forske meget mere i dette tema. Grundlæggende berørte vi opfattelsen af, hvad økologisk jordbrug egentlig er, - og den opfattelse vi har nu, er der blevet grundlagt på nogle forudsætninger, som tiden er løbet fra, - eller er der evigtgyldige dogmer, som ikke kan ændres?