Sne i Stuttgart - 2
Jeg sidder mutters alene i auditorie Ö2, men hele flokken er gået til frokost. Jeg husker køen fra i går og holder maven hen i en lille halv time. Det sner i Stuttgart, men det går lige temperaturmæssigt, hue og vanter ligger jo derhjemme. Det giver lidt varme i sig selv at gå 20 minutter fra hotellet gennem universitetsparken til konferencen. Jeg har i formiddag overværet 2 tyske sessioner med gode indlæg. Jeg får nødvendigvis indrømmet ikke det hele med, men smugkigger i "manualen" - de tykke konferencebilag for at samle pointerne op. Først var det bioenergi, så græsmarksmanagement, og nu efter frokost står det på posterpræsentation, hvor jeg skal høre noget om økologisk biogas i Tyskland. Et snydekig på posteren har afdækket at der også for øko-anlæg har været en voldsom vækst de seneste 2 år, så de nu er ca. 120 øko-biogasanlæg. Den væsenligste motivation for dette, ud over det indbringende el-salg, er at de får deres gødning bearbejdet til en mere tilgængelig form (både husdyrgødning og grøngødning) og at det giver en række fordele for deres planteavlsdrift. Nå - mon ikke jeg vender tilbage til emnet senere?
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start