Thorups udvaskningsmodel er praktisk
Mange modeller for næringsstofomsætning og plantevækst virker som teoretiske aktiviteter, der aldrig når uden for forskernes laboratorier. Kristian Thorup Kristensens model, som er blevet udviklet yderligere i QLIF-programmet kunne godt være en undtagelse. Det ud som noget mange konsulenter og landmænd godt vil have i hånden snarest muligt.
Kort sagt viser den udvaskningen over 3 år efter dyrkning af kløvergræs eller grøngødningsudlæg. Udvaskningen bliver større eller mindre afhængig af hvilke afgrøder, man dyrker, og om man bruger efterafgrøder. Vinterhvede efter kløvergræs resulterer i en høj udvaskning, det er jo velkendt stof. Vælger man andre afgrøder, kan man nedsætte eller evt. bare udsætte udvaskningen til 1-2 år senere. Modellens potentiale for praksis er, at man selv (?) kan kombinere grøngødning, afgrøder og efterafgrøder og derved nå frem til den bedste kombination af afgrøder med markedspotentiale og lav udvaskning. Det vil være flot, hvis vi kunne få et sådant værktøj op og stå i praksis til rådgivning og planlægning.
Kort sagt viser den udvaskningen over 3 år efter dyrkning af kløvergræs eller grøngødningsudlæg. Udvaskningen bliver større eller mindre afhængig af hvilke afgrøder, man dyrker, og om man bruger efterafgrøder. Vinterhvede efter kløvergræs resulterer i en høj udvaskning, det er jo velkendt stof. Vælger man andre afgrøder, kan man nedsætte eller evt. bare udsætte udvaskningen til 1-2 år senere. Modellens potentiale for praksis er, at man selv (?) kan kombinere grøngødning, afgrøder og efterafgrøder og derved nå frem til den bedste kombination af afgrøder med markedspotentiale og lav udvaskning. Det vil være flot, hvis vi kunne få et sådant værktøj op og stå i praksis til rådgivning og planlægning.
For yderligere information. Læs Thorups artikel i kongresbilaget her: http://orgprints.org/10421/
1 kommentarer:
cv nbvnbvnbvnbvn
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start