Carina Brydling – eneste kvinde på det svenske kokke-landshold!

(Madkvalitet – hvad er det - III?)

Carina var chef kok på kongressens festmiddag. Den komponerede 4 retters menu var lige til landsholdklassen. Først en kogt sildeanretning med øko bajer, dernæst lammekød og lidt lokal gedeost for at slutte af med en chokolademousse med syltetøj. For en halvfed akademiker som mig lige tilpas – for en hårdtarbejdende bonde lige i underkanten!
Carina driver en restaurant med ”økologisk”/regional mad i Åre. Åre er jo Sveriges mest berømte skisportssted og stedet hvor min jævnaldrende legende Ingemar Stenmark er født, opvokset og stadigvæk bor!
Carina har iagttaget, at økologien heldigvis bliver et større tema på mange andre restauranter i Sverige.
Carinas mor kommer fra en landsby med 100 indbyggere i Syd Lapland – og var opflasket med madfokus hjemmefra. Dette tog med til Carinas hjem i Stockholm forstaden, Bolstad.
Desværre bliver der færre butikker at købe ind i og Carina mener, at udvalget bliver mere og mere ens. Nogle vil kalde det globalt?!
Hun opfordrede til at tage regionalt produceret mad – bare det ikke er for tungt! Og gerne specielt produceret til hendes kro – det vil bare være sagen – at dømme efter den kælne omtale/lovprisning. Mad skal jo være levende, mener Carina!

Carina er en god fortæller, så under festmiddagen fik vi så mange detaljer om komponenterne med oprindelse, behandling osv., at jeg dagen efter ikke kan huske detaljerne, (jeg fik dog kun ét glas øko vin til festmiddagen). Jeg kommer så til at tænke på, om ikke skikken med kokkens omtale af maden snart risikerer at løbe løbsk.
For at illustrere dette vil jeg fortælle den barske historie om halvboldsindianeren Cheyenne Bill, det i 1860’ernes lovløse vilde vesten var blevet dømt til hængning for adskillige mord.
Dommeren spurgte så, om Cheyenne Bill ville sige noget på det sidste?
Hertil svarede Bill
– Nej lad os få det overstået. Jeg er kommet for at blive hængt og ikke holde tale!

Med venlig hilsen Søren S. Nilausen