onsdag den 21. november 2007

Den økologiske malkeko – hvordan fungerer avlsarbejdet?


Therese Sundberg – Inst. for Husdyrgenetik, SLU redegjorde herfor. Der er ingen speciel øko avlspolitik i Norden, men der bliver hele tiden spurgt om der er et genotype-miljøsamspil? Endvidere er spørgsmålet jo om man kan bruge øko egenskaber i konventionel avlsmål, samt om egenskaberne har samme økonomiske værdi i både økologisk og konventionel produktion?
I økologisk mælkeproduktion er de ønskede egenskaber:
Parasitresistens, flad laktationskurve og øget afkastning med stigende alder
I sit projekt ”Mjölkkor anpassade til ekologisk produktion” har Therese fundet ud af
- at der er flere SRB-køer i økolandbruget (54 % mod 48 % i konv)
– ikke usædvanligt med flere racer og krydsninger i øko besætninger.
- køerne er ældre i øko besætninger.
- afgangsårsagen i øko besætninger skyldes højere mastitis/celletal og mindre fertilitet
- konv. malker 800 kg EKM mere end øko i 1. laktation
- SLB har højere dr.% (1.ins.) end SRB i konventionelle bes. end øko besætninger.
(SLB er sortbroget Holsteins og SRB er rødhvide, som også bruges i RDM i DK)

Therese havde funder flere mindre eksempler på interaktion mellem race & produktionssystem – men hvad er årsagen?
Hypotesen er, at de to racer prioriterer forskelligt til de forskelllige væv! Mælk frem for kød/helse og reproduktion i SLB – men husk også at adfærden hos dyrepasseren er forskellig i øko og konv. systemer – i øko besætninger venter ejeren ofte bevidst at insiminere senere indtil køerne er kommet i bedre huld.
Studier tyder på, at der er en god dyrehelse, men dårligere frugtbarhed i øko produktion. Therese konkluderede at SLB påvirkes mere af miljø end SRB, og derfor har en dårligere foderudnyttelse.
Der var en kommentar, om at post-industrielle typer (f.eks. rødkulla) klarer sig bedre på ene grovfoder?

Min kommentar skal være den, at besætningsejere af økologiske malkekøer bør vurdere, om de har foretaget det rette racevalg til deres produktion. Men emnet trænger også til flere facts fra seriøs forskning til at tage en god beslutning. Flere religiøse indlæg i debatten, såsom hvorfor SDM eller RDM er det mest fantastiske til økologisk produktion, er reelt værdiløse!
Søren S. Nilausen

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start