Hvordan skaber vi lokal mad produktion i et nyt klima?

Dette var temaet på den første workshop, jeg deltager i på den svenske øko kongres.
En af økologiens grundlæggende tanker er, at fødevareproduktion helst skal ske lokalt for at ressourcerne kan genanvendes og forbruget derved minimeres.

Hvor langt er man så kommet med dette i Sverige?
Fem indledere havde hver deres bud og erfaringer at spille ind med under dette emne.

Johanna Björklund, SLU fortalte om et deltagerdrevet forskningsprojekt om klimapåvirkningen i primærproduktionen med 7 landbrugsfamilier, 1 doktorand og 1 forsker. Det var små gårde med både planteavl og dyrehold – og lokal engagement.
En af deltagerne, Svante Lindqvist – laver grøntsager med brug af heste – ingen traktor her ! I et sådant sædskifte har man selvfølgelig energiafgrøder – havre.
I projektet forsøges det at erstatte fossilt brændstof med lokalt producerede drivmidler. Endvidere bruger man mindre husdyrhold som insekt- og parasitsanering (f.eks. gæs i drivhuse). Projektet lod til at efterleve ”learning by doing” princippet med efterfølgende erfaringsudveksling – så det er TIDSKRÆVENDE!
Arbejdet med visionen har været frugtbart, da man havde fokus på muligheder i stedet for problemer, og bruger gården er en pædagogisk ressource. Man opfatter sig, som en del af naturen og var meget inspireret af ideer om permakultur.

Inger Pehrson, Palustre HB, Holm som drev et uafhængigt rådgivningsbureau, orienterede om lokal oksekødsproduktion.
I Sverige er det også nemmere og billigere at importere oksekød. 55 % importeres – især fra Brasilien, hvilket er klimamæssigt betænkeligt.
Okser kan bruges aktivt i landskabsbeskyttelsen – men det kræver viden og organisation for at gøre det miljøvenligt. Overdrev (högmarkerne) er i stor fare for tilgroning efter at antallet af malkekøer er halveret de sidste 20 år. Permanente græsarealer ligger spredt i landskabet med mange lodsejere. De udgør ca 1 % af arealet - husk kun 7-8 % af Sverige er landbrugsareal!
Skal dyreholdet bevares, skal besætningerne være større for at holde arbejdsforbruget nede. Man bruger 140 timer på 10 ammekøer, og 250 timer på 100! Store sammenhængede naturarealer er derfor nødvendige i fremtiden. Det er også vigtigt at kunne samarbejde med omgivelserne – hvordan kan man pleje et areal, som man ikke selv ejer? Hjælp fra myndigheder er ofte påkrævet, så samarbejde mellem dyre- og markejer etableres. Nøgleord for at en alliance mellem besætningsejer og landsbybeboere lykkes er: kundskaber, styring & gode eksempler!

Globale kostvaner på lokal niveau – hvordan påvirker det svensk planteavl (odling)? Indlæg af Fredrik Fogelberg – JTI, Uppsala.
Fremtidens forbrugere er komplexe! Grøntsagen skal kunne købes hele året, være eksotiske og helst også lidt svenske! Bulgur, kikærter, quinoa osv passer godt ind i mange forskellige madtraditioner, og de importeres fra hele verden – f.eks. orientalske grøntsager fra Holland!!! Fremtiden kan indebære større import af specielle varer, og risiko for mindre interesse for svenske madoplevelser. Det kan blive svært for svenske mad producenter, hvis andres fødevarer på forhånd opfattes som bedre – f.eks mere sunde.
Hvad kan man så dyrke i Sverige?
Alm. bønner, kidney beans, soja, amarant, orientalske grøntsager (ofte kålplanter), hirse og sikkert meget andet!
Soja er interessant pga problematik omkring GMO, regnskov og korrupte/uigennemskuelige magtstrukturer. På Gotland kan man, som rapporteret i går, avle 1½ tons/ha.
Hvilke afgrøder er så dårlige at avle i Sverige?
Quinoa & Kikærter duer ikke pga insektangreb, meldeforurening og uens modning af frø.
Sesam giver kun bladmasse og ingen frø! Jordnødder – tåler slet ikke frost! – så det må vente mange år endnu!
Fogelbergs konklusion var:
Spis globalt men avl lokalt. Klimaet er eller bliver OK i Sverige – men dyrkningen er ofte lettere end afsætning. Så undersøg marked, og husk at lade maskinerne gøre jobbet!

Åsa Rölin er rådgiver i grønsager og kartofler i Värmland.
Den økologiske areal med grøntsager har konstant været ca. 600 ha i de sidste 10 år. Kun Gotland og Skåne går frem. Arealet med øko kartofler er ca 700 ha – Gotland går frem – Halland/Østergøtland er konstant ellers stor tilbagegang i resten af Sverige – ligesom øko grøntsager! På Gotland er der organiseret en afsætning, og det er det eneste len, som er selvforsynende. Generelt er det et stort problem at afsætte lokal produktion – både lokalt og nationalt.
Åse viste et eksempel fra Dalarne på, at et stort pakkeri medfører at det er nemmere at avle gulerødder i et lokalt område. Grøntsagerne markedsføres som ”jordnäre produkter” & ”renodlad glædje”. Men det er en udfordring at levere til storhusholdninger, når der er store variationer i udbytter – 9 gårdes udbytte i gulerødder varierede mellem 8 og 79 tons/ha!
Og så til den frække: Hvorfor kalder man det lokalt produceret, når det næsten udelukkende sker med udenlandsk importeret arbejdskraft ???!!!

Diskussionen var livlig. Det blev fremført at det er svært at udnytte hele slagtekroppen økologisk på okser og grise. Derfor sælges mange som konventionelle. Jeg foreslog dem at eksportere overskuddet til Danmark!
Det var ønskeligt at overskud af opdræt fra mælkeproduktion, kunne anvendes til afgræsning i natur. Jo – men det kræver jo et overskud! Der bør være langt større fokus på lokal forarbejdning. F.eks. er der 10 slagterier i Sverige og 3000 slagtesteder i Østrig. Det kunne man godt tænke sig i Sverige! Og så kommer min sidste frække kommentar: For at det skal lykkes, så skal der nok også importeres 3000 slagtere!!

Søren S. Nilausen