Økologisk tilpassede produktionssystemer

Økologisk indpasset produktion

Hvad forstår fem svenskere ved det? Jo det afhænger af hvilket job man har i den økologiske sektor.

Først beretter Olof Jansson, som har 320 øko malkekøer og problemer med drivveje, når køerne skal på de yderste græsmarker, om at kvæg er bedre end hest og får i øko landbrug. I øvrigt et rigtigt landmandsindlæg - en kopi af en håndskreven A4-side på en slidt plastik-slide på overheadprojektoren. Det virkede helt kompetent og autentisk!
Olof har lavet en plan for genetablering og pleje af flere naturbiotoper på ejendommen –strand, grøfter og damme.


Maria Wivstad fra SLU i Uppsala giver os et kursus i næringsstofomsætning på et økologisk husdyrbrug. Om hvordan lokale resurser, såsom N-fixering, nedfald, mineralisering & cirkulation på gården, samt resurser udefra såsom foder, mineraler & gødning (organisk off course!) – får det hele til at gå op i en højere enhed. Og cikorie er bedst til at mindske K-udvaskning. Til sidst når hun at postulere, at samdyrkning mellem hestebønner og vårhvede giver større konkurrence mod ukrudt, højere proteinindhold i hveden pga et N-fix fra bønnerne!


Thomas Rydberg har en mission: Udbredelse af Eco-mat ploven. Et alternativ til reduceret bearbejdning. Han har meget godt at sige om konventionel pløjning – kan det erstattes i øko system? Der er fordele og bagdele ved forskellige former for kultivering. Men med
Eco-mat – billedet ligner en letgående seksfuret vendeplov med jordpakker og påsat et lille pløjeskær til at tage pløjesål fra dæk - tror jeg nok, jeg er jo ikke ekspert?! Pløjedybden er kun 13-15 cm – det er næsten, som dengang min far pløjede med hest. Da var den ca 10 cm., og det var ifølge min far godt for jordens frugtbarhed. Antallet af kvikskud ændres ikke, jordpakningen er mindre og brændstof/kraft forbruget også mindre pga mindre modstand fra Eco-mat ploven.


Jan Bengtsson, SLU fortæller os hvilke vigtige faktorer, der kan medvirke til at udnytte gårdens biologiske mangfoldighed
- dyrkningssystem
- landskab og andre naturgivne forudsætninger
- bondens beslutninger
- størst effekt i marklandskab – men størst i mangfoldighed i mosaiklandskab
Hvad gør øko bonden så for at øge mangfoldighed? Jo han eller nok snarere hun
- etablerer blomsterrige randzoner
- har forskellig anvendelse af græsmarker – hø, ensilage & afgræsning
- anlægger nye biotoper
- har varieret sædskifte og dyr på gården
- bruger ingen gift til at slå mikrofaunaen ihjel (jeg troede det var økologisk landbrug?!)
Sådan er man god mod naturen!

Barbara Ekbom – endnu en forsker fra SLU – beretter om krybets naturlige fjender og deres potentiale til at bekæmpe insekter – f.eks. rapsjordlopper, stankelben mfl. Havrebladlus – pas på løbebiller, edderkopper og ørentviste – dem kaldte hun ”generalistiska predatorer”, så vi kalder dem GP!
GP skal tidlig i gang om foråret for at få effekt og skal i opformeringsfasen være i fred for harvning/strigling. Udbyttet er større af GP i konv. marker end øko – men omvendt med afkastet! GP skal have føde- og overvintringssteder – biotoper, bræmmer og læhegn mv Kort sagt: Et varieret landskab. Og så er antallet af GP er vigtigere end mange arter for den biologiske bekæmpelse


Olle Kvarnbäck – ”mångfaldsrådgivare” på Husholdningsselskabet ville for enhver pris skåne vildtet. Han agiterede for fuglevenlig afsletning for at redde fugleunger og æg
- slet først efter midsommer!
- 6-7 ugers sletinterval
- tag fuglerige marker til slet sidst
- lav fulgestriber i marken
- høj klippehøjde – 20-25 cm
- slet fra midten af marken og arbejd dig ud mod kanten – ellers fanges alle unger i midten
- Klippeaggregat må ikke være bredere end traktoren?
- Sen udbinding på natur græsmarker
I dyrkede afgrøder skal laves der store ukrudtsvinduer til fuglene så de kan overvintre!

Under diskussion var det klart at de deltagende landmænd ikke alle var lige begejstrede.
En bonde spurgte om græsbuske skulle studses? Ja – siger bonden, som vil have en kort græslængde. Og nej, det er næppe nødvendigt siger fuglevennen – den er biotop for mange fugle! Forskeren Jan Bengtsson svarer, at vi ved for lidt om de forskellige arters adfærd – som der er flere af i øko jordbrug – så ja og nej.
Til sidst kommer vi ind på enkelte deltageres erfaringer med myndighedernes besynderlige aktioner osv. Det er spændende men tiden for knap. Var man kommet
ned fra Mars, skulle man tro at økologisk tilpasset produktion mest drejede sig om naturbeskyttelse?!

Middagen trækker op og den svenske økologiens ambassadør indenfor rockmusikken – Janne Schaffer spiller op. Forøvrigt indledte han kongressen med et velspillet solonummer – hverken guitarlyd, hårets længde eller tungens rullen har ændret sig siden han – eller jeg var ung!
En rockens ambassadør for økologisk landbrug i Danmark? Ja so ein ding muss wir auch haben! Har du andre relevante forslag end Stig Møller?

Søren S. Nilausen