Madkvalitet – hvad er det - I?

Når vi skal konsumere 70 tons mad og drikke igennem livet, er kvaliteten jo ikke ligegyldig! Når fødevareproduktion & håndtering så tilmed er en stor miljøbelastning ved at skade ozonlag, øge drivhuseffekten og forsuringen, presser den biologiske diversitet, forgifter økosystemerne, overgøder marine miljøer og forbruger en masse ikke vedvarende kilder såsom olie, kul, fosfor – ja så er det lige før man igen mister appetitten!

Nej så er det bedre at være SMART når man lever:
Større andel grøntsager
Mindre tomme kalorier
Andel økologi øges
Rette kød og grøntsager
Transportminimeret

Det er direkte oversat fra svensk, så derfor kan det virke lidt klodset.

75 % af de svenske forbrugere som køber økologisk forbinder det med sundhed (KRAV-mærke). God helse bliver så lig med godt velbefindende. Man kommer derfor ikke udenom spørgsmålene:
Skal øko produkter være mere sunde?
Skal øko produkter smage godt?
Her skal man skelne mellem produktkvalitet (hvad indeholder varen?) og produktionskvalitet (hvordan er varen fremstillet?). De blev præsenteret 8 + 10 parametre til at beskrive hver især. Ikke underligt at smag er en subjektiv oplevelse.

Bengt Lundegård, CUL, SLU havde begået en rapport om ”Dyrkningssystem og kvalitet”, som snart udkommer!

Kulpuljen i luften er en stor kilde til liv – det er jo fotosyntesen som skaber energi. Tilføres der N til systemet, stiger forbruget af C, men mikromineral-emner optages ikke i samme hastighed som N, hvilket fortynder indholdet af sporelementer ved højst vækst. Jo større energiindhold des lavere næringsindhold.

Bengt rejste spørgsmålet: Hvor stor en tilvækst skal vi have for at opnå et ønsket/rimeligt næringsindhold og ikke få spormineralbrister?
Studier har vist brister på Mg, Zn, Se, F, Cr, Fe og folinsyre i mennesker, samt brister på Mg, Zn, Cr, Fe, Cu og Riboflavin i fødevarer.

Bengt havde lavet et studie med porreløg. Ved at femdoble væksten blev Mg, P & S halveret, mens Na var uændret!
Planternes vækst vil øges, fordi CO2 indhold i luften forventes fordoblet indenfor de næste 50 år. Forsøg med gamle sorter har vist næsten dobbelt indhold af Mg, Fe og Zn end nye sorter med god tilvækstevne. Evnen til absorbere sporemner mindskes åbenbart.
Forsøg med hvidkål viste, at parceller gødet med hønsegødning havde et højere indhold af Vit C, tørstof, Glutamin og svovl – fordi hønsemøg har et relativt højt S-indhold.
Mere nitrat i gødningen havde givet flere alkaloider og carotenoider i poreløg
Indholdet af C-vitamin ved grøngødningtilførsel var højere, også selv om energiindholdet steg. Men pas på – økologi gør det ikke alene!
Hvis afgrøden er forceret til høj vækst vil sporemne andelen falde – kun hvis optagelse af N sker langsomt vil Se og Fe optagelsen bedre kunne følge med

Min kommentar: Hvis forbrugerne køber helse, når de køber økologiske produkter, så skal vi rette større fokus indholdet af sporemner og mindre fokus på tilvækst. Det er nok lige meget om det er produktion af mælk eller brødkorn!

Søren S. Nilausen