Auf wiedersehen fra Stuttgart

Konferencerne er ved at slutte, og snart tager vi rejsen nordover. Jeg håber at kunne komme på et tidligere fly end oprindeligt planlagt, men det ved jeg først, når jeg står i Frankfurt lufthavn. Claus har desværre mistet sin billet, så det skal vi også forsøge at ordne.
Det er har været spændende at følge den summende øko-aktivitet her på Uni-Hohenheim. Masser af poster, foredrag, udstillinger af bøger, pjecer osv. Jeg har også købt et par tyske bøger om økologisk planteavl med hjem. Der har ikke været mange rådgivere her, for som flere har fortalt mig, så er de ikke interesseret i foredrag, der er for videnskabelige. Men hvordan kommer disse resultater så videre, spørger jeg. Nogle af de få rådgivere, der var her, har efterlyst et system, som vi har i Danmark på Landbruginfo. Så selvom vi også kan blive bedre i Danmark til at formidle, så er der måske et endnu større behov hernede.
Næste QLIF-konference holdes sammen med IFOAM-konferencen i Italien d. 16.-20. juni 2008. Der vil vejret nok være bedre end her i Stuttgart, hvor jeg i morges næsten ikke kunne trække min rullekuffert i gennem sneen. Så hvis man er til en stor øko-begivenhed i smukke omgivelser, dejligt vejr, god mad og spændende kultur, ja skal man måske til at "spare sammen" til en tur til Modena, Italien i 2008.
Jeg takker af her, for snart er jeg uden for trådløst netværk, og så vil jeg ønske læserne af denne blog for god weekend. Har du kommentarer eller spørgsmål til noget af det skrevne, så tøv ikke med at skrive.
Auf wiedersehen.
Michael

Biodiversitet skal fastholdes og udvikles

Kongresserne er ved at være slut, og en af de afsluttende indlæg holdes af Økologiens Grand Old Man Hardy Vogtmann, som er præsident for den tyske "Naturfredningsforening." Vogtmann understreger, at økologien har meget at tilbyde samfundet, men man skal være mere bevidst om det. Økologien skal tage vare på sit forspring mht. biodiversitet. Næsten alle undersøgelser viser, at økologisk jordbrug er suveræn på biodiversitet, både for fugle, insekter, jordliv og planter. Men det er ikke en givet ting i fremtiden. Hvis økologiske marker kommer til at ligne konventionelle marker til forveksling , hvis økologernes landskab ligner et konventionelt, så har vi tabt. Efter 2013 vil EU's politikere ikke længere betale landbrugsstøtte til produktion, men formodentlig til de produkter, som landbruget laver, men ikke kan sælge på almindeligvis, f.eks. biodiversitet. Økologiens produkter er:

• Mad



• Vand



• Energi



• Kulturlandskab



• Biodiversitet



• Rekreation



• Uddannelse af forbrugere

Vogtmanns slideshow kan fra på mandag findes på nettet : www.bfn.de

Økologers forbrug af energi og udledning af drivhusgasser

Et interessant hollandsk studie blev fremlagt i formiddags. Forbrug af energi pr. ha og pr. produktenhed, og ditto for udledning af drivhusgasser (CO2, N2O og CH4) I sammenligning af kvægbrug med mælkeproduktion havde de økologiske 50 pct. mindre energiforbrug pr. ha. og 25 pct. mindre pr. ton mælk. Drivhusgasser blev der udledt 40 pct. mindre pr. ha. og bare 10 pct. mindre pr. ton mælk. En del drivhusgasser hos økologerne kommer af større andel afgræsning og stalde med dybstrøelse.
For planteavlen ser det ikke helt så positivt ud. Ejendomme med markafgrøder og gartneriafgrøder blev sammenlignet hver for sig. Energiforbruget var 10-30 pct. lavere pr. ha. men 5-40 pct. højere pr. ton produkt i det økologiske. Der var store udsving fra afgrøde til afgrøde, så det faktiske sædskifte er afgørende. For drivhusgasserne var udledningen 20-35 pct. lavere på de økologiske brug, men 0-30 pct. højere pr. ton produkt.
Måske vi skal prøve at lave nogle henvisninger, så I kan læse mere om disse interessante resultater. Studiet her er som alle andre QLIF-indlæggene lagt ind på Organic Eprint. Se det her: http://orgprints.org/9961/

Thorups udvaskningsmodel er praktisk

Mange modeller for næringsstofomsætning og plantevækst virker som teoretiske aktiviteter, der aldrig når uden for forskernes laboratorier. Kristian Thorup Kristensens model, som er blevet udviklet yderligere i QLIF-programmet kunne godt være en undtagelse. Det ud som noget mange konsulenter og landmænd godt vil have i hånden snarest muligt.
Kort sagt viser den udvaskningen over 3 år efter dyrkning af kløvergræs eller grøngødningsudlæg. Udvaskningen bliver større eller mindre afhængig af hvilke afgrøder, man dyrker, og om man bruger efterafgrøder. Vinterhvede efter kløvergræs resulterer i en høj udvaskning, det er jo velkendt stof. Vælger man andre afgrøder, kan man nedsætte eller evt. bare udsætte udvaskningen til 1-2 år senere. Modellens potentiale for praksis er, at man selv (?) kan kombinere grøngødning, afgrøder og efterafgrøder og derved nå frem til den bedste kombination af afgrøder med markedspotentiale og lav udvaskning. Det vil være flot, hvis vi kunne få et sådant værktøj op og stå i praksis til rådgivning og planlægning.

For yderligere information. Læs Thorups artikel i kongresbilaget her: http://orgprints.org/10421/

Øko-superfosfat!

Senere i workshoppen blev vi præsenteret for et nyt koncept for et økologisk acceptabelt superfosfat (!). Man blander 4 dele råfosfat med 1 del svovl og udbringer det som pilleret gødning. Så poder man jorden med bakterien Thiobacillus Thioparus. Bakterierne nedbryder svovl således: S + 4H2O → SO4 + 8H + 6 e- Der dannes altså svovlsyre, som opløser råfosfaten og danner .... superfosfat! Fordi det er bakteriel proces at danne syren, bliver fosforet også kun langsomt tilgængeligt. Kontrollerede potte- og karforsøg viser, at pH falder med næsten 3 enheder i umiddelbar nærhed af gødningspillen og med 1 enhed 4 mm fra gødningspillen. Desuden er et meroptag af fosfor fundet i vårbyg i forhold til tildeling af råfosfat uden svovl. I markforsøg har man dog ikke kunnet vise at det virker - endnu. Er det sådan man skal gøde med fosfor fremover, hvis der virkelig er et behov?

Fosfor - strategi for økologisk jordbrug

Sidst på eftermiddagen torsdag tog jeg virkelig chancen. Da der ikke var nogle umiddelbart interessante engelsksprogede indlæg på QLIF-sporet, viste jeg mig på en tre timer lang workshop om fosforforsyning i økologisk landbrug. Her sad så ca. 20 forskere og diskuterede fosforproblematikken indgående og fra ende til anden. Diverse metoder til mobilisering af fosfor giver grundlæggende ikke mere fosfor i marken. Ejendomme uden særlig husdyrproduktion har ofte negativ fosforbalance. De har faldende fosfortal og risikerer lavere udbytte og kvalitet med tiden. Det kan også i sidste ende påvirke kvælstoffikseringen i bælgplanter. Tidligere brugte man Thomasforsfat som gødning, men det fås ikke mere. Råfosfat er en mulighed, men på mange jorde med højt pH, er der ingen effekt, heller ikke på længere sigt. Man efterlyste en form for "skadetærskel" som man kan rådgive økologer ud fra, men på den anden side - hvad skal de egentlig gøre? En foreløbig konklusion blev draget: Driftsmæssigt må man sørge for ikke at have et P-underskud på bedriftsniveau og så gøde med råfosfat eller andre gødninger med fosfor til de afgrøder i sædskiftet, der bedst kan udnytte det. I modsætning til DK bruger de ikke konventionel svinegylle i Tyskland.
Men der blev også rejst spørgsmålet, om det egentlig er logisk, at man godt må bruge patentkali (letopløseligt kalium) men ikke må bruge letopløseligt fosfor, som der især er brug for på jorde med højt pH. Svaret herfra vil være, at hvis tungtopløseligt kalium virkelig fandtes, - hvad det ikke gør, - så var det nok kun det, man havde accepteret i økologisk jordbrug. Hvad mener du?

Kvælstofforsyning i norsk øko-sædskifte uden husdyrgødning

Fire års korndyrkning med undersået kløver og kløvergræs blev sammenlignet med helårsgrøngødning, som blev efterfulgt af tre års korn. Den kontinuerte korndyrkning med undersåning havde et forholdstal i udbytte på ca. 130 i forhold til korn uden undersåning. For systemet med helårsgrøngødning var forholdstallet ca. 110, men det inkludere også et år uden kornhøst. Konklusionen om, at helårsgrøngødning ikke kan betale sig, blev draget alene ud fra hkg-udbyttet og ikke ud fra økonomiske beregninger, indrømmer forsker Anne-Kristin Løes fra BioForsk i Norge, da jeg spørger til det. Hun antager, at man ved at sætte resultaterne ind i kalkuler, godt kan få de samme resultater, som vi tidligere har beregnet i Danmark: nemlig at det faktisk kan være én økonomisk fordel at have helårsgrøngødning i sædskiftet.

Se Anne-Kristins artikel på Organic Eprint her: http://orgprints.org/9823/

Vækst i øko-biogas

Antallet af biogasanlæg på økologiske ejendomme i Tyskland er steget med 1/3 siden 2005, og mængden af produceret el er vokset med 64 pct. Det viser den første undersøgelse af udbredelse og strukturen af biogasproduktion på økologiske landbrug. Undersøgelsen er lavet på ca. 80 bedrifter af Universitetet i Kassel. Der er størst interesse blandt landmænd med husdyrproduktion. 70 pct. af biogasanlæggene er på disse ejendomme, men der er også begyndt at komme egentlige "biogas"-ejendomme. En tredjedel af de undersøgte anlæg er konstrueret til primært at tage energiafgrøder, og i nogle tilfælde går husdyrgødningen med ind som co-substrat. Landmændene peger på følgende grunde til at producere biogas:
Indtægt fra el-produktionen
Forædling af egen husdyrgødning til højere værdi
Positive virkninger på planteavlen
Fornuftig udnyttelse af overskudsgræs fra kløvergræsmarker og naturarealer
Landmændene svarer i interviewene, at de oplever 20-30 pct. højere udbytte i deres kornmarker efter introduktion af biogas på ejendommen. Desuden opnår de bedre kvalitet i brødhvede. Den nye mulighed for effektiv næringsstofstyring bliver meget positivt vurderet af landmændene i undersøgelsen.
Victor Anspach; fra Kassel Universitet præsenterede posteren og ser først noget forvirret ud, da spørger ham om noget på engelsk. Jeg prøver igen på tysk, og det går bedre. Han vil gerne hjælpe med at finde nogle bedrifter med biogas i det nordlige Tyskland, så vi kan planlægge en studietur ned til dem. - De føler sig som pionerer og vil gerne vise deres system frem, fortæller Victor.

Sne i Stuttgart - 2

Jeg sidder mutters alene i auditorie Ö2, men hele flokken er gået til frokost. Jeg husker køen fra i går og holder maven hen i en lille halv time. Det sner i Stuttgart, men det går lige temperaturmæssigt, hue og vanter ligger jo derhjemme. Det giver lidt varme i sig selv at gå 20 minutter fra hotellet gennem universitetsparken til konferencen. Jeg har i formiddag overværet 2 tyske sessioner med gode indlæg. Jeg får nødvendigvis indrømmet ikke det hele med, men smugkigger i "manualen" - de tykke konferencebilag for at samle pointerne op. Først var det bioenergi, så græsmarksmanagement, og nu efter frokost står det på posterpræsentation, hvor jeg skal høre noget om økologisk biogas i Tyskland. Et snydekig på posteren har afdækket at der også for øko-anlæg har været en voldsom vækst de seneste 2 år, så de nu er ca. 120 øko-biogasanlæg. Den væsenligste motivation for dette, ud over det indbringende el-salg, er at de får deres gødning bearbejdet til en mere tilgængelig form (både husdyrgødning og grøngødning) og at det giver en række fordele for deres planteavlsdrift. Nå - mon ikke jeg vender tilbage til emnet senere?

Blandsæd af dodder og markært til lokal olieproduktion

Ved at dyrke oliefrø som blandsæd med bælgplanter kan man få omkostningerne pr. liter olie ned i et konkurrencedygtigt niveau. Institut for økologisk jordbrug, FAL, Trenthorst, har beregnet produktionsøkonomien for lokal produceret olie til energiformål. Økologiske oliemøller har for høje omkostninger til olieproduktion pga. lave udbytter i økologisk vinterraps. De høje investeringer i en oliepresse skal også forrentes. Ved at dyrke dodder som blandsæd med markært kan man få produceret dodderolie billigere end rapsolie. De regner med et udbytte på 4-8 hkg i dodder i blandsæd med markært, som giver 32 hkg. pr. ha. Deres udbytte for vinterraps er dog kun sat til 15 hkg. Dyrkes vinterraps med større succes kan beregningerne være noget anderledes. De konkluderer også, at dyrkning af dodder i blandsæd giver færre emissioner til miljøet end både konventionel og økologisk vinterraps. Der er dog ikke udviklet teknologi til at udnytte dodderolie i motorer, som det er tilfældet med rapsolie.

Korn i enårig kløver

Dyrkning i korn i vedvarende kultur af énårige kløver- og sneglebælgsarter. I Sydtyskland har man lavet forsøg med at så rug og hvede direkte i forskellige arter af enårige bælgplanter, som sår sig selv. Systemerne blev sammenlignet med hvidkløver, som der også er lavet forsøg med i Danmark. Jordkløver var det system, der fungerede bedst. Gul kløver, Liden sneglebælg og Rundfrugtet sneglebælg var de andre arter, der blev prøvet af. Konkurrenceforholdene mellem korn og bælgplanter var ok, pga. af bælgplanternes afsluttede vækst i forhold til hvidkløvers vedvarende vækst.
Nogle af arterne har hårde frø, som kan give lav spiring det første år. Der blev afprøvet forskellige såmetoder for korn (fræse-såning, direkte såning, m.fl.) og den optimale metode mangler at blive færdigudviklet.

Engbrandbæger breder sig

Et stigende problem i mange lande, også for økologisk jordbrug. Et schweizisk studie (on-farm) af forekomst af engbrandbæger på græsmarker med forskellige former for udnyttelse viser, at der var flest engbrandbæger ved ekstensiv kontinuert afgræsning, lav gødskningsniveau, skadet græsbelægning med åben plantebestand. Frøspredning skal man undgå, så arten ikke spredes. Landmanden skal holde øje med og gribe ind så snart der findes planter på ens marker.

Selvforsyning i økologisk jordbrug

Jeg blev for få uger siden inviteret til at holde et oplæg på en åben workshop på konferencen. Temaet for workshoppen var "Selvforsyning i økologisk jordbrug", og mit oplæg skulle handle om selvforsyning med energi og næringsstoffer. De andre oplæg var om selvforsyning med hhv. frø/udsæd og foder. Tirsdag eftermiddag sad så 20 mennesker og hørte Chairman Erik Steen Kristensen, FØJO, indlede workshoppen med at sige, at selvforsyning er et hot emne, f.eks. i DK, hvor udfasning af konv. halm og gødning bliver diskuteret.
Hovedpointen i mit indlæg var, at man ikke behøver konventionel husdyrgødning, når man kan lave økologisk gylle af grøngødning i et biogasanlæg. Den alsidighed og stabilitet i produktionssystemet, som vi kender som økologiske kvægbrug, kan overføres til økologisk planteavl ved at bruge biogasteknologien.
Efter den påstand, som vakte noget opmærksomhed, blev der en vældig debatlyst specielt om biogasteknologien, som stadig er lidt kontroversiel i f.eks. Tyskland.
Hvad med kulstofbalancen?
Kommer der nok kulstof tilbage til jorden?
Lettilgængeligt kvælstof i biogasgylle, det er ikke økologisk!
Hvad siger naturinteresserne? Er der konflikt med dem?
Behøver vi egentlig husdyr for at have økologisk planteavl?
Oven på disse og mange flere spørgsmål blev man naturligvis enige om at der er brug for at forske meget mere i dette tema. Grundlæggende berørte vi opfattelsen af, hvad økologisk jordbrug egentlig er, - og den opfattelse vi har nu, er der blevet grundlagt på nogle forudsætninger, som tiden er løbet fra, - eller er der evigtgyldige dogmer, som ikke kan ændres?

Overdækning af tidlige kartofler

Der var stor forskel på de forsøgsår, hvor fiberdug, hulfolie og Climatec blev afprøvet som dækmateriale til tidlige kartofler. I 2005 var temperaturen i løbet foråret forholdsvis lav og dækmaterialerne gav alle et merudbytte af salgbar vare og en fordobling af DB fra ca. € 5.500 til 11.700 med hulfolie (Lochfolie). I 2006 var temperaturen højere og effekten af tildækning væsentlig mindre. Udbyttet i kontrollen var 295 hkg pr. ha. og dækningsbidraget € 33.028 (ja - det er euro!)
Thermofolie gav "kun" € 3.372 mere i DB.
Afgørende for disse resultater er årets klima, og den pris, man kan ramme på høsttidspunktet.

Efterafgrøder i kartofler - hvorfor dog?

For at forhindre en masse sent ukrudt i kartofler, der er nedvisnet men endnu ikke klar til at blive taget op. I forsøgene brugte man:
1. Olieræddike
2. Sennep
3. Boghvede
4. Havre
5. Solsikke
6. Honningurt
Samtidig får man mindsket nitratudvaskning og erosionen. Efterafgrøder blev sået enten før eller efter sidste hypning sidst i juni. Og en variant blev sået ved begyndende angreb af skimmel i august. Olieræddike og sennep var bedst til at undertrykke ukrudtet - havre var dårligst. På figuren, hvis man ellers kan læse det kan man se den tre-*** sammenhæng hvor 1 tons tørstof i efterafgrøder fjerner 400 kg tørstof i ukrudt. Ingen effekt på udbytte eller kvalitet i kartoflerne. Systemet virker bedst i konkurrencestærke kartoffelsorter i sorter som har en vis modtagelighed for skimmel. I grønsagssædskifter, hvor man har meget korsblomstret ukrudt, anbefaler forskerne boghvede som efterafgrøde.

Nytænkning i Stuttgart

Så kom jeg i gang - kl 14 - med at høre de tyske indlæg. Og wauw hvor de har gang i noget nytænkning. Jeg havde fornemmet det men nu kan jeg bekræfte. Jeg har lige hørt om:
1. Blandsæd af olieafgrøder og korn og bælgsæd
2. Udlæg af kløver i vinterraps
3. Overdækning af tidlige kartofler
4. Udlæg i kartofler
Hvilke af disse indlæg vil I høre mere om i Danmark? - skriv en kommentar her på blokken!
Spiste frokost med to tyske øko-rådgivere Britta og Karl. De har ikke selv så meget landmandsrådgivning, men arrangerer kurser og anden service overfor deres lokale kolleger. - De almindelige økologikonsulenter kommer her ikke, mener Britta. Konferencen er lidt for videnskabelig for dem.

Miniput konference?

Som næsten forventet er teknik ikke speciel taknemmelig. Der er i skrivende stund ikke skabt forbindelse til noget trådløst netværk, så det blæser i vinden, hvornår jeg kan blokke noget til Landbrugsinfo.
Hohenheim Universitet: På gangen møder jeg organisator af konferencen professor Stephan Dabbert, som venter på en journalist. Der har været stor interesse for konferencen i de tyske medier. Stefan sad jeg sammen med til konferencemiddagen i Odense sidste år. Han forventer ca. 600 deltagere til den tyske konference, heraf ca. 100-150 til den engelsksprogede del. Så i forhold til Tysklands størrelse må det betegnes som en miniput konference sammenlignet med 1100 deltagere i Odense på Organic Congress i 2006.
Jeg måtte spørge ekstra efter det tyske kongres-bilag. De forventer åbenbart ikke at ikke-tyskere vil forsøge sig med det tyske. Jeg fik et 6 cm tyk kongresbilag Beiträge zur 9. Wissenschaftstagung Ökologischer Landbau. Masser af spændende stof at gå i gang med, så er der dog noget at læse i hvis den mundtlige sprogforståelsen svigter.

Sne i Stuttgart

Så er vi kommet godt til Stuttgart. Og vi håber på en varm økologi-kongres, for der er koldt i Stuttgart, under 5 grader. Ja der lå sne på taget af parkerede biler. Hvor stor er Stuttgart egentlig, ved nogen det? Nok større en København, fornemmer man. Uni-bydelen ligger små 30 minutter/25 € uden for centrum. Toget herned fra Frankfurt - det smarte og superhurtige ICE - var også koldt. Værelset på hotellet???? - er også koldt! Brrrrr!
Jeg er spændt på om jeg kan følge med i de tyske oplæg. Hvis det bliver for svært vil jeg holde pause og høre de engelsksprogede i QLIF afdelingen. Jeg har ikke set det fulde tyske program, men det dækker vist hele økologien af. I morgen tirsdag er der Kartoffeln und Ölfruchte om eftermiddagen, og derefter har jeg selv et oplæg på Selvforsyningsworkshoppen, som Claus Bo har inviteret til. Jeg håber at få kontakt med nogle tyskere, som kan vise noget frem om økologisk biogas. Men først går formiddagen går plenum indlæg, hvor alle mændene med slips, skal sige noget.

Afsted til Stuttgart

Her tirsdag eftermiddag er der mærkeligt nok ikke mulig at bestille en taxa, så det hedder afsted på cykel med kufferten bagpå. Også mest økologisk. Jeg bliver samlet op af Claus Bo, FØJO på vej til Billund. Så kan vi sammen forberede os mentalt til Øko-kongressen i Tyskland. Mit oplæg om biogas og økologi er færdig og ligger på pc'en, men på turen derned skal det nok lige løbes igennem en ekstra gang.
Jeg læste lige i avisen, at den globale opvarmning forårsager fald i udbytterne i 40 % af de afgrøder, der sikrer fødevareforsyningerne i verden. Jeg er spændt på om global opvarmning, kulstofbinding, samt alternativer til fossil energi, vil være et plus-tema for økologien de kommende år. Det håber jeg de næste tre dage på Wissenschaftstage i Tyskland vil afklare.
Auf widersehen.
Michael