Kokossukker, økologisk nyhed

Endelig hjemvendt fra SIAL, Paris til Landscentret er det tid til at luge ud i brochurematerialer og indtryk. For mig personligt var det utrolig spændende at tage på fødevaremesse med ”mine nye briller” fokus på økologi.

Man kan måske have svært ved at forestille sig hvor stor SIAL arrangementet egentlig er, her hal 6 ud af i alt 8 haller.

Stedets størrelse og mangfoldighed gør det umuligt at nå igennem alle udstillere, og med mit/vores fokus på økologi forsvinder overskueligheden, lige så snart man har forladt det såkaldte økoafsnit. Om det er tilfældigt, at man falder over de gode historier kan jo diskuteres, men det at vi ofte blev væk fra hinanden gjorde indsatsen mere effektiv.

Min tidligere faglige interesse bragte mig hen til en nougatproducent (fransk nougat) fra Sydafrika. Produkterne var absolut af høj kvalitet – blød og lækker konsistens, velsmagende mandler og kvalitetsråvarer. Herlighederne var håndlavede, men desværre ikke økologiske. Deres argumentation for ikke at lave et økologisk produkt til deres sortiment var kostpris samt det svære i at skaffe fx økologiske mandler i Sydafrika.

Overordnet hos andre stande/virksomheder var kostpris og deraf højere forbrugerpriser generelt argumentet for ikke at starte op med økologiske produkter.

Her et Italiensk ægtepar fra Lazio med deres højkvalitet og økologiske pasta og mel produkter baseret på deres egne afgrøder. På trods af at parret næsten ikke kunne tale engelsk havde de godt gang i eksport til både Canada og Tyskland.

I mine absolutte sidste minutter på SIAL fandt jeg den helt store nyhed inden for sukker og sødestoffer, kokossukker. Sukkeret, som stammer fra blomsterne på kokospalmetræet, smager ikke af kokos, har samme farve som rørsukker og betragtes som et naturligt sødestof, der er anvendelig til diabetikere. Den unge virksomhed fra 2007, Smirk’s LTD (www.smirksbrand.com) havde startet produktionen op for seks måneder siden og havde da også allerede det økologiske certifikat på kokossukkeret.

Her delegationen klar til hjemrejsen – jeg selv står bag kameraet.

Det var alt for denne gang.

Maj Nørgaard

Indtryk set af økologichefen

Indtryk set af økologichefen

Når man passerer igennem de 7 udstillingshaller proppet med fødevarer – heraf meget olivenolie og pasta – vælter indtrykkene ind. For at styre dem plejer jeg at tage et foto, så jeg kan huske historien.

I det næstfølgende skal I se mine billeder med mine kommentarer. Klik på billedet for at se det i stort.

Når man køber økologiske varer i Kina, kan man altid få det certifikat man ønsker. Her kan du vælge imellem 5, når du vil have nødder.



Bulgarien havde også en stand med deres økoprodukter. Markedsføringen lader noget tilbage at ønske. Især når man ser på de spanske stande!



I de vestlige middelhavslande ved man godt, hvordan man markedsfører økologiske varer.
Her er i front en siciliansk skønhed fra familien Corleone, som laver alt i økocitrusfrugter, juice mm. Jeg så dog ingen ”Godfather” på standen.

Som alle ved, er det jo ikke lige meget hvordan varen er pakket ind! Her er Hong Kongs bud på, hvordan vi emballerer økofødevarer i fremtiden.



De 6 forskellige økokyllinger – nogle vil kalde dem kokke – fra Picoreur. De forhandles i Danmark af Hanegal. Hvornår kan vi præsentere 6 forskellige danske økokyllinger?



Der er mange andre økologiske mejerier i verden end Thise og Naturmælk, så konkurrencen den er hård.

Økologisk sushi – et nyt hit i Europa?



Glutenfri – det er allerede et hit. Der var mange stande som reklamerede med glutenfri kornprodukter. Sukkerfri var også et ”buzzword” alle steder. Se Majs blog i går.

Et andet modeord var ”Fair Trade”. Førsteprisen til de økologiske produkter gik til et 2 år gammel svejtsisk chokoladefirma. Mælken var selvfølgelig NOP-certificeret, hvis de skulle sælge til USA. Kakaobønnerne er købt i Peru under et Fair Trade koncept. Men hvorfor skulle dette i øvrigt fremragende produkt have prisen? Jo – for hver gang du købte en plade chokolade, så reddede man et regnskovstræ i Peru!



Og det sidste modeord jeg vil præsentere dig for er: Oprindelighed.
Her har det sardinske firma taget konsekvensen og taget navnet ”La Genuina”.
Det var en fremragende velmodnet skinke som hænger på væggen, selvom den ikke var økologisk. I det hele taget er oprindelighed og regionalitet to konkurrenceparametre, som det økologiske landbrug skal forholde sig til.

Her holder det udsendte danske selskab en velfortjent hvilepause- førend vi bliver forvist fra nødudgangen af ”police”-manden.

Et par betragtninger at slutte på:
Økologien er ved at bliver ”mainstream”, så den skal kunne indfri alle fremtidens ønsker om kvalitet, oprindelighed, Fair Trade og hvad er ellers kræves af fødevarer. Der er mange som gerne vil producere fødevarer over hele verden – også økologisk.

Når implementeringen af den nye EU-forordning er sket i det næste år, vil det være relevant
at forberede den danske økomærke til også at være et kvalitetsmærke inden for de næste par år, ellers bliver den danske økoproduktion bare en ”green bulk production”.

Der var nogle, der manglede. Nemlig de sorte fransktalende lande i Afrika. Hvis blot en brøkdel af de midler, der er blevet anvendt til regionale stande fra Spanien, Italien og Tyskland, (hvilke länder har reelt noget at eksportere?), finansieret af EU og delstatsregeringer, kunne anvendes af de fattige afrikanske lande til at promovere deres fødevareproduktion – ja så havde det nok en positiv effekt på fattigdomsbekæmpelse og alle de andre ulykker, man forbinder disse lande med.

Søren Nilausen

Jagten på Økologi

Efter en længere rejse end planlagt (pæne flyforsinkelser) nåede den danske delegation fra LC frem til destination Paris. Vi var dog alle friske og veloplagte søndag formiddag til at gå på økojagt i SIAL messehallerne.

Som Søren har nævnt var der et mindre afsnit for økologiske producenter samlet i hal 7. Jeg vil dog hertil sige, at der ikke udelukkende befandt sig økostande i dette afsnit, idet afsnittet også var præget af en del Fair Trade produkter, og et for mig overraskende stort udbud af alskens glutenfrie produkter.

Det er åbenbart ikke kun i Danmark at det er trendy at leve glutenfrit selvom om man ikke lider af allergi. Smagte da også på et par ganske hæderlige kager i den kategori.

Mælketyper uden oprindelse fra dyr var selvsagt også pænt repræsenteret i økoafsnittet som måske skulle kaldes ”helse” afsnittet i stedet. Jeg gik dog rimelig systematisk i gennem og fandt bl.a. en spændende Kinesisk stand (www.eatware.com) med flotte bionedbrydelige emballager lavet udelukkende af plantefibre.

Ligeledes faldt jeg over økofjerkræslagteriet, Le Picoreur, som jo er rimelig udbredt i de danske kølediske, hos Irma, SuperBest og Årstiderne. Fra Holland mødte jeg producenten Billyfarm, som havde et sortiment af kiks og knækbrød, der ikke blot var økologiske men også sukkerfrie og glutenfrie – en måde at nå en bredere kundeskare på. Han ville selvfølgelig rigtig gerne finde en dansk eller bare Skandinavisk distributør og havde da også haft et par kontakter, men blev begrænset af ikke at kunne finde nogen, der ville hjælpe med ingredienslisterne.

De øvrige dage er gået med at trave rundt i de øvrige kæmpehaller og spotte økologiske varer. Faktisk vil jeg mene at de forskellige producenter, som HAR taget økologien til sig og udviklet et økosortiment ind i deres virksomhed, er utrolig stolte af deres økoprodukter og giver disse varer en ekstra fremtræden placering. Det kan vel kaldes ”skiltning” – men jeg må dog tilslutte mig Sørens opfattelse, at den franske indstilling stadig overvejende bygger på kvalitet.

Slutteligt vil jeg runde af med de pudsige belgiske pølser fra FitFood, som jeg efter at have indtaget en udmærket pålægssmagsprøve finder ud af aldrig at have set skyggen af kød. FitFood har en større produktion af pølser og pålægsvarer med 0 % kød, 0 % GMO og I vil sikkert straks tro at de må være 100 % soya – men nej – 0 % soya. Produkterne var selvfølgelig økologiske!

Maj Nørgaard

Hvordan giver vi forbrugeren et mere naturligt valg?

På SIAL er der en masse sessioner om forskellige emner. Sundhed er et gennemgående stort tema på mange sessioner. Med overskriftens ”vi” menes fødevareindustrien, og fødevareindustriens ansvar i ernæringen af befolkningen er til åben diskussion.
Et mere naturligt valg kunne være et økologisk valg. Sessionen var ikke specielt økologisk orienteret, men indeholdt mange elementer, som er særdeles relevant at tage stilling til i fremstilling og markedsføring af økologiske fødevarer.

Ordstyreren, Olivier Lepellier, phD på Toulouse Universitet startede med at slå fast, at moderne levevis giver usundhed og overvægt.

Det skinnede tydeligt igennem, at ”du er, hvad du æder”. Derfor er der efterspørgsel for naturligt producerede fødevarer, og de kunstige produkter burde udskiftes med naturligt producerede fødevarer.

Ved naturlige fødevarer forstod han følgende:
1. Produceret med respekt for miljø, natur, husdyr og mennesker
2. Teknikken er tilpasset ovenstående
3. Fødevarerne har en ”sikker identitet” – processen er kendt fra ”field to plate”.
Ved produktion af naturlige produkter, skal det hele tænkes igennem igen: Omorganisering, nye dyrkningsmetoder, ingen tilsætningsstoffer m.m.

Den første indleder var Jean Paul Paulic, direktør i Paulic minotiers, som er et fransk-britisk firma, der producerer ”Qualista korn”. Det sker, ved at kernerne bliver behandlet med ilt under stort tryk, så der dannes O3. Herved fjernes den yderste skal for bakterier, pesticider, mikrotoksiner og fremstår som helt ren. Herved kan man efterkomme forbrugernes ønske om ”additive free” fødevarer. Der blev ikke diskuteret energiforbrug.

Næste indleder var Peter Watts, PULSE, et canadisk firma, som forhandler ”pulses”. Ved ”pulses” forstås tørrede bælgplantefrø som bønner, ærter, linser (rød og grøn) og kikærter. Canada er verdens største eksportør af bælgplanter (pulses), og nye arter/sorter udvikles hele tiden. Bælgplanterne indeholder mange næringsfraktioner, som er efterspurgte: Fiber, protein, lavt fedt og en god aminosyreprofil sammen med kornafgrøder. De markedsføres som kolesterol reducerende, en god B-vitamin- og mikromineralkilde. I sædskiftet er bælgplanter gode, fordi de kan fiksere kvælstof. Konklusion: Flere ”pulses” og mindre soja og kød.

Den tredje indleder var Herve Dufoix, ernæringsekspert fra Fleury Michon, en stor fødevareproducent fra Normandiet med 3700 ansatte. Han startede med at påstå, at forbrugere er forvirrede over alt det, som reklamerne påstår, forskellige fødevarer kan.
For fem år siden besluttede Fleury Michon at stramme op på kravene til produktionen:
Under 10 % fedt i 90 % af færdigretterne.
Uden kunstige farve- og aromastoffer.
95 % af retter uden konserveringsmiddel.

Det er et stort problem at kommunikere forbedringer ud til forbrugere. Nu bruger man aktivt emballagen hertil – forbrugerne vil hellere have sunde råvarer på deklarationen end E-numre. Man bruger sporten som medium – f.eks. sponsoreres et professionelt cykelhold med en bus, der har og promoverer ”Fleury Michon” måltider. Man prøver at komme i TV-kanaler – men det er svært at få udbytte af.

Og så var debat. En fra ”bænken” spurgte, om industrien får svar fra forbrugere om kvaliteten? Henry Dufoix nævnte et eksempel med en fejlagtig annonce på togstationerne, som havde stimuleret forbrugernes mistillid til fødevareproducenter. Vand med sødestof blev markedsført som fedtfri! Mere ærlighed i markedsføringen ønskes. Jean Paulic mente, at der er et stort hul mellem fødevareproducenter og forbrugere. Der er konservative traditioner hos både forbrugere og producenter – sådan plejer via at gøre, vi plejer at bruge osv. Nej, forbrugerne bør købe de produkter som er ”sunde” og boykotte de andre.
Peter Watts anførte, at forbrugere er opmærksomme på, hvad de spiser. Industrien bør gøre sit hjemmearbejde og basere sig på facts ved markedsføring.
Forbrugeren skal føle sig overbevist at der er sket en forbedring!

En senor fra Brasilien spurgte, om industrien er interesseret i at oplyse, hvem der producerer råvaren? Og hvad med økologi og GMO-fri – tæller det?
Henry Dufoix mente, at forbrugerne ikke er dumme, de bør seriøst informeres. Men hvis der er en lang råvareliste, så går forbrugeren død i alle oplysningerne. Hvad skal der så oplyses om? Hvad er i øvrigt bedst – lokalt produceret eller økologisk? Den franske forbruger tror, at Chile er et tilbagestående land med dårlige standarder. Derfor er økologiske kvalitetsprodukter svære at sælge til den franske forbruger.

Peter Watts var i tvivl om, hvad forbrugeren egentlig kigger efter? Det er en trend, at markedsføre lave ”Carbon-footprint”, men en canadisk undersøgelse havde vist, at CO2-forbruget var mindre ved at fortære new zealandske frem for canadiske lam. Ellers forsvarede hele panelet åbne deklarationer angående råvarer.

PS: Vidste du, at man kan bruge ærte-bouillon som konserveringsmiddel?

Søren Nilausen

Skal man skilte med økologi?

I det nordlige Paris ligger Villepinte Expositions Center, som vel nærmest kan sammenlignes med Messecenter Herning og lidt til. 5.500 stande viser her deres ypperste af, hvad de kan præstere inden for fødevarebranchen.

Årets tema er ”Trends og innovation”. I hal 7 er der en økologisk afdeling med 150 udstillere, men det meste økologi findes udenfor den økologiske afdeling, idet 700 stande derudover også præsenterer og sælger økologiske fødevarer! Så den økologiske afdeling er hurtigt overstået – den vender vi tilbage til - nu gælder det jagten på økofødevarer i de øvrige 6 haller.

BAKTAT Gida er et tyrkisk-tysk firma med tyrkiske fødevarer, der har tyrkere i Tyskland, som primær målgruppe (husk at der er ligeså mange tyrkere i Tyskland, som der er danskere!). BAKTAT har denne gang og for første gang et økologisk sortiment med på 80 varenumre, og den unge sælger ser en strålende fremtid for økologiske tyrkiske varer til tyske tyrkere. Ja selv i det vestlige Tyrkiet er økologien blevet hip!

Dafgård AB, færdigvareleverandør fra Sverige nøjes med en enkelt – ”svenska ekologiska köttbullar” – selvfølgelig!

Der er en håndfuld danske firmaer, som også har økovarer med på messen. F.eks. Scandic Food, hvor 2 af deres 4 nyheder er økologiske. Hos Danish Crown, som også har en FRILANDs pjece med, er sælgerne meget optimistiske, om hvorvidt de får nogle økokontrakter med hjem.

Tilbage til den økologiske afdeling. Her præsenterer Bastian Thomas Jordan fra Lesbos i de græske øhav sin fortrinlige økologiske olivenolie. Hans bedstefar indvandrede til øen efter krigen, og købte en olivenplantage. Den er siden dyrket efter økologiske principper, men de havde aldrig solgt olien med økomærke. Bastian Jordan havde bemærket, at produkter med dårlig kvalitet også kunne få et økomærke – det er ikke så svært med over 100 økokontrolorganer i EU. Det mener han ikke hans dyrebare olie skal kompromitteres af. Når engang der kommer et økomærke, som også garanterer kvalitet, ville han overveje det – ellers ikke!

Summa summarum – nej der skiltes ikke så meget med økologi – men med KVALITET!

Søren Nilausen

SIAL i Paris venter!

I dag Århus i solskin - i morgen Paris i solskin - forhåbentlig!

Frankrig er et mysterium for de fleste danske økologer. Årsagen er enkel - de fleste danske økologer kan ikke fransk! Og derfor aner vi stort set ikke, hvad der foregår af økologiske aktiviteter i Frankrig.

Vi glæder os til at se, hvad Frankrig egentlig kan præstere, når det gælder økologiske fødevarer. Det skulle næste uges SIAL-fødevaremesse i Paris gerne give et indtryk af. Vi håber også på, at få franske kontakter, som fremover kan sparre med os om udvikling af rådgivning til økologisk drift.

Og så kommer der forhåbentlig en masse input, som vi ingenting aner om i forvejen. Det er jo charmen ved at rejse ud - risikoen for at blive positivt overrasket!

Alt dette glæder vi os til at fortælle dig om i starten af næste uge.

vh Maj og Søren