Hvordan giver vi forbrugeren et mere naturligt valg?
På SIAL er der en masse sessioner om forskellige emner. Sundhed er et gennemgående stort tema på mange sessioner. Med overskriftens ”vi” menes fødevareindustrien, og fødevareindustriens ansvar i ernæringen af befolkningen er til åben diskussion.
Et mere naturligt valg kunne være et økologisk valg. Sessionen var ikke specielt økologisk orienteret, men indeholdt mange elementer, som er særdeles relevant at tage stilling til i fremstilling og markedsføring af økologiske fødevarer.
Ordstyreren, Olivier Lepellier, phD på Toulouse Universitet startede med at slå fast, at moderne levevis giver usundhed og overvægt.
Det skinnede tydeligt igennem, at ”du er, hvad du æder”. Derfor er der efterspørgsel for naturligt producerede fødevarer, og de kunstige produkter burde udskiftes med naturligt producerede fødevarer.
Ved naturlige fødevarer forstod han følgende:
1. Produceret med respekt for miljø, natur, husdyr og mennesker
2. Teknikken er tilpasset ovenstående
3. Fødevarerne har en ”sikker identitet” – processen er kendt fra ”field to plate”.
Ved produktion af naturlige produkter, skal det hele tænkes igennem igen: Omorganisering, nye dyrkningsmetoder, ingen tilsætningsstoffer m.m.
Den første indleder var Jean Paul Paulic, direktør i Paulic minotiers, som er et fransk-britisk firma, der producerer ”Qualista korn”. Det sker, ved at kernerne bliver behandlet med ilt under stort tryk, så der dannes O3. Herved fjernes den yderste skal for bakterier, pesticider, mikrotoksiner og fremstår som helt ren. Herved kan man efterkomme forbrugernes ønske om ”additive free” fødevarer. Der blev ikke diskuteret energiforbrug.
Næste indleder var Peter Watts, PULSE, et canadisk firma, som forhandler ”pulses”. Ved ”pulses” forstås tørrede bælgplantefrø som bønner, ærter, linser (rød og grøn) og kikærter. Canada er verdens største eksportør af bælgplanter (pulses), og nye arter/sorter udvikles hele tiden. Bælgplanterne indeholder mange næringsfraktioner, som er efterspurgte: Fiber, protein, lavt fedt og en god aminosyreprofil sammen med kornafgrøder. De markedsføres som kolesterol reducerende, en god B-vitamin- og mikromineralkilde. I sædskiftet er bælgplanter gode, fordi de kan fiksere kvælstof. Konklusion: Flere ”pulses” og mindre soja og kød.
Den tredje indleder var Herve Dufoix, ernæringsekspert fra Fleury Michon, en stor fødevareproducent fra Normandiet med 3700 ansatte. Han startede med at påstå, at forbrugere er forvirrede over alt det, som reklamerne påstår, forskellige fødevarer kan.
For fem år siden besluttede Fleury Michon at stramme op på kravene til produktionen:
Under 10 % fedt i 90 % af færdigretterne.
Uden kunstige farve- og aromastoffer.
95 % af retter uden konserveringsmiddel.
Det er et stort problem at kommunikere forbedringer ud til forbrugere. Nu bruger man aktivt emballagen hertil – forbrugerne vil hellere have sunde råvarer på deklarationen end E-numre. Man bruger sporten som medium – f.eks. sponsoreres et professionelt cykelhold med en bus, der har og promoverer ”Fleury Michon” måltider. Man prøver at komme i TV-kanaler – men det er svært at få udbytte af.
Og så var debat. En fra ”bænken” spurgte, om industrien får svar fra forbrugere om kvaliteten? Henry Dufoix nævnte et eksempel med en fejlagtig annonce på togstationerne, som havde stimuleret forbrugernes mistillid til fødevareproducenter. Vand med sødestof blev markedsført som fedtfri! Mere ærlighed i markedsføringen ønskes. Jean Paulic mente, at der er et stort hul mellem fødevareproducenter og forbrugere. Der er konservative traditioner hos både forbrugere og producenter – sådan plejer via at gøre, vi plejer at bruge osv. Nej, forbrugerne bør købe de produkter som er ”sunde” og boykotte de andre.
Peter Watts anførte, at forbrugere er opmærksomme på, hvad de spiser. Industrien bør gøre sit hjemmearbejde og basere sig på facts ved markedsføring.
Forbrugeren skal føle sig overbevist at der er sket en forbedring!
En senor fra Brasilien spurgte, om industrien er interesseret i at oplyse, hvem der producerer råvaren? Og hvad med økologi og GMO-fri – tæller det?
Henry Dufoix mente, at forbrugerne ikke er dumme, de bør seriøst informeres. Men hvis der er en lang råvareliste, så går forbrugeren død i alle oplysningerne. Hvad skal der så oplyses om? Hvad er i øvrigt bedst – lokalt produceret eller økologisk? Den franske forbruger tror, at Chile er et tilbagestående land med dårlige standarder. Derfor er økologiske kvalitetsprodukter svære at sælge til den franske forbruger.
Peter Watts var i tvivl om, hvad forbrugeren egentlig kigger efter? Det er en trend, at markedsføre lave ”Carbon-footprint”, men en canadisk undersøgelse havde vist, at CO2-forbruget var mindre ved at fortære new zealandske frem for canadiske lam. Ellers forsvarede hele panelet åbne deklarationer angående råvarer.
PS: Vidste du, at man kan bruge ærte-bouillon som konserveringsmiddel?
Søren Nilausen
På SIAL er der en masse sessioner om forskellige emner. Sundhed er et gennemgående stort tema på mange sessioner. Med overskriftens ”vi” menes fødevareindustrien, og fødevareindustriens ansvar i ernæringen af befolkningen er til åben diskussion.Et mere naturligt valg kunne være et økologisk valg. Sessionen var ikke specielt økologisk orienteret, men indeholdt mange elementer, som er særdeles relevant at tage stilling til i fremstilling og markedsføring af økologiske fødevarer.
Ordstyreren, Olivier Lepellier, phD på Toulouse Universitet startede med at slå fast, at moderne levevis giver usundhed og overvægt.
Det skinnede tydeligt igennem, at ”du er, hvad du æder”. Derfor er der efterspørgsel for naturligt producerede fødevarer, og de kunstige produkter burde udskiftes med naturligt producerede fødevarer.
Ved naturlige fødevarer forstod han følgende:1. Produceret med respekt for miljø, natur, husdyr og mennesker
2. Teknikken er tilpasset ovenstående
3. Fødevarerne har en ”sikker identitet” – processen er kendt fra ”field to plate”.
Ved produktion af naturlige produkter, skal det hele tænkes igennem igen: Omorganisering, nye dyrkningsmetoder, ingen tilsætningsstoffer m.m.
Den første indleder var Jean Paul Paulic, direktør i Paulic minotiers, som er et fransk-britisk firma, der producerer ”Qualista korn”. Det sker, ved at kernerne bliver behandlet med ilt under stort tryk, så der dannes O3. Herved fjernes den yderste skal for bakterier, pesticider, mikrotoksiner og fremstår som helt ren. Herved kan man efterkomme forbrugernes ønske om ”additive free” fødevarer. Der blev ikke diskuteret energiforbrug.
Næste indleder var Peter Watts, PULSE, et canadisk firma, som forhandler ”pulses”. Ved ”pulses” forstås tørrede bælgplantefrø som bønner, ærter, linser (rød og grøn) og kikærter. Canada er verdens største eksportør af bælgplanter (pulses), og nye arter/sorter udvikles hele tiden. Bælgplanterne indeholder mange næringsfraktioner, som er efterspurgte: Fiber, protein, lavt fedt og en god aminosyreprofil sammen med kornafgrøder. De markedsføres som kolesterol reducerende, en god B-vitamin- og mikromineralkilde. I sædskiftet er bælgplanter gode, fordi de kan fiksere kvælstof. Konklusion: Flere ”pulses” og mindre soja og kød.
Den tredje indleder var Herve Dufoix, ernæringsekspert fra Fleury Michon, en stor fødevareproducent fra Normandiet med 3700 ansatte. Han startede med at påstå, at forbrugere er forvirrede over alt det, som reklamerne påstår, forskellige fødevarer kan.For fem år siden besluttede Fleury Michon at stramme op på kravene til produktionen:
Under 10 % fedt i 90 % af færdigretterne.
Uden kunstige farve- og aromastoffer.
95 % af retter uden konserveringsmiddel.
Det er et stort problem at kommunikere forbedringer ud til forbrugere. Nu bruger man aktivt emballagen hertil – forbrugerne vil hellere have sunde råvarer på deklarationen end E-numre. Man bruger sporten som medium – f.eks. sponsoreres et professionelt cykelhold med en bus, der har og promoverer ”Fleury Michon” måltider. Man prøver at komme i TV-kanaler – men det er svært at få udbytte af.
Og så var debat. En fra ”bænken” spurgte, om industrien får svar fra forbrugere om kvaliteten? Henry Dufoix nævnte et eksempel med en fejlagtig annonce på togstationerne, som havde stimuleret forbrugernes mistillid til fødevareproducenter. Vand med sødestof blev markedsført som fedtfri! Mere ærlighed i markedsføringen ønskes. Jean Paulic mente, at der er et stort hul mellem fødevareproducenter og forbrugere. Der er konservative traditioner hos både forbrugere og producenter – sådan plejer via at gøre, vi plejer at bruge osv. Nej, forbrugerne bør købe de produkter som er ”sunde” og boykotte de andre.
Peter Watts anførte, at forbrugere er opmærksomme på, hvad de spiser. Industrien bør gøre sit hjemmearbejde og basere sig på facts ved markedsføring.
Forbrugeren skal føle sig overbevist at der er sket en forbedring!
En senor fra Brasilien spurgte, om industrien er interesseret i at oplyse, hvem der producerer råvaren? Og hvad med økologi og GMO-fri – tæller det?
Henry Dufoix mente, at forbrugerne ikke er dumme, de bør seriøst informeres. Men hvis der er en lang råvareliste, så går forbrugeren død i alle oplysningerne. Hvad skal der så oplyses om? Hvad er i øvrigt bedst – lokalt produceret eller økologisk? Den franske forbruger tror, at Chile er et tilbagestående land med dårlige standarder. Derfor er økologiske kvalitetsprodukter svære at sælge til den franske forbruger.
Peter Watts var i tvivl om, hvad forbrugeren egentlig kigger efter? Det er en trend, at markedsføre lave ”Carbon-footprint”, men en canadisk undersøgelse havde vist, at CO2-forbruget var mindre ved at fortære new zealandske frem for canadiske lam. Ellers forsvarede hele panelet åbne deklarationer angående råvarer.
PS: Vidste du, at man kan bruge ærte-bouillon som konserveringsmiddel?
Søren Nilausen
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start