Indtryk set af økologichefen

Indtryk set af økologichefen

Når man passerer igennem de 7 udstillingshaller proppet med fødevarer – heraf meget olivenolie og pasta – vælter indtrykkene ind. For at styre dem plejer jeg at tage et foto, så jeg kan huske historien.

I det næstfølgende skal I se mine billeder med mine kommentarer. Klik på billedet for at se det i stort.

Når man køber økologiske varer i Kina, kan man altid få det certifikat man ønsker. Her kan du vælge imellem 5, når du vil have nødder.



Bulgarien havde også en stand med deres økoprodukter. Markedsføringen lader noget tilbage at ønske. Især når man ser på de spanske stande!



I de vestlige middelhavslande ved man godt, hvordan man markedsfører økologiske varer.
Her er i front en siciliansk skønhed fra familien Corleone, som laver alt i økocitrusfrugter, juice mm. Jeg så dog ingen ”Godfather” på standen.

Som alle ved, er det jo ikke lige meget hvordan varen er pakket ind! Her er Hong Kongs bud på, hvordan vi emballerer økofødevarer i fremtiden.



De 6 forskellige økokyllinger – nogle vil kalde dem kokke – fra Picoreur. De forhandles i Danmark af Hanegal. Hvornår kan vi præsentere 6 forskellige danske økokyllinger?



Der er mange andre økologiske mejerier i verden end Thise og Naturmælk, så konkurrencen den er hård.

Økologisk sushi – et nyt hit i Europa?



Glutenfri – det er allerede et hit. Der var mange stande som reklamerede med glutenfri kornprodukter. Sukkerfri var også et ”buzzword” alle steder. Se Majs blog i går.

Et andet modeord var ”Fair Trade”. Førsteprisen til de økologiske produkter gik til et 2 år gammel svejtsisk chokoladefirma. Mælken var selvfølgelig NOP-certificeret, hvis de skulle sælge til USA. Kakaobønnerne er købt i Peru under et Fair Trade koncept. Men hvorfor skulle dette i øvrigt fremragende produkt have prisen? Jo – for hver gang du købte en plade chokolade, så reddede man et regnskovstræ i Peru!



Og det sidste modeord jeg vil præsentere dig for er: Oprindelighed.
Her har det sardinske firma taget konsekvensen og taget navnet ”La Genuina”.
Det var en fremragende velmodnet skinke som hænger på væggen, selvom den ikke var økologisk. I det hele taget er oprindelighed og regionalitet to konkurrenceparametre, som det økologiske landbrug skal forholde sig til.

Her holder det udsendte danske selskab en velfortjent hvilepause- førend vi bliver forvist fra nødudgangen af ”police”-manden.

Et par betragtninger at slutte på:
Økologien er ved at bliver ”mainstream”, så den skal kunne indfri alle fremtidens ønsker om kvalitet, oprindelighed, Fair Trade og hvad er ellers kræves af fødevarer. Der er mange som gerne vil producere fødevarer over hele verden – også økologisk.

Når implementeringen af den nye EU-forordning er sket i det næste år, vil det være relevant
at forberede den danske økomærke til også at være et kvalitetsmærke inden for de næste par år, ellers bliver den danske økoproduktion bare en ”green bulk production”.

Der var nogle, der manglede. Nemlig de sorte fransktalende lande i Afrika. Hvis blot en brøkdel af de midler, der er blevet anvendt til regionale stande fra Spanien, Italien og Tyskland, (hvilke länder har reelt noget at eksportere?), finansieret af EU og delstatsregeringer, kunne anvendes af de fattige afrikanske lande til at promovere deres fødevareproduktion – ja så havde det nok en positiv effekt på fattigdomsbekæmpelse og alle de andre ulykker, man forbinder disse lande med.

Søren Nilausen