EkoNord 2009

Mens der blev afholdt NOC på 1. sal i Svenska Mässan, var der næsten 200 udstillere på Interfood 2009 i stueetagen.

Interfood er et af de vigtigste mødesteder for alle i fødevareindustrien. En meget stor del af udstillingen blev delt med EkoNord, som er det største komsammen for alle der er interesseret i økologisk, regionalt og lokalt producerede fødevarer.

Det forhindrede dog ikke udstillere i også at præsentere mere eksotiske varer som f.eks. BioAmazons Acai-vitality drink.

Men der var selvfølgelig mange lokale produkter som f.eks. brød der blev lavet af kornarter som Dinkel og Emmer.

Alt fra vin, ost, kaffe, te, juice, müsli og chokolade kunne man gå rundt og smage på. Og så var der altid tid til en lille snak med sælgeren om produkternes historie.

Kan økologisk jordbrug brødføde verdens befolkning?

Det er en stor diskussion i alle de nordiske lande, om økologisk jordbrugsmetoder kan brødføde verdens befolkning, og derfor var det også et oplagt emne for en af konferencens workshops.

Og svaret er: Ja, økologisk jordbrug kan brødføde verden. Det viser flere og flere undersøgelser, der er gennemført i de senere år, og derfor ser FAO (FN’s fødevareorganisation) også positivt på at udbrede den økologiske driftsform ikke mindst i udviklingslandene.

Peter Einarsson fra Ekologiska Jordbrukere i Sverige fandt, at det er mere relevant at spørge: Hvordan skal verdens befolkning brødfødes, når den fossile æra slutter? (og det gør den snart).

De konventionelle metoder baserer sig på kvælstof, der er udvundet ved hjælp af store mængder fossil energi og dertil bruges fosforgødning, hvor reserverne snart er opbrugt. Når det sker, hvad skal så sikre fødevarer til en verdensbefolkning, der sandsynligvis er en halv gang større end den nuværende?

Der er god grund til at sige, at kun økologiske / bæredygtige dyrkningssystemer kan give os et håb om at fremtiden ikke ender i et totalt kollaps i verdens fødevareforsyning.

Det er en udbredt antagelse, at de rige lande producerer et overskud af fødevarer, der kommer de fattige lande til g ode. Der blev fremlagt flere illustrationer, der på slående vis viser, at det tvært om er de fattige lande, der forsyner de rige lande med fødevarer ved at levere billige foderstoffer.

Den vigtigste vej til at brødføde fattige mennesker i udviklingslandene er at sørge for, at de har adgang til jord og vand og såsæd og til lokale markeder. Det er meget politisk, men der er flere og flere undersøgelser, der viser, at bønder i de fattige lande har mere ud af økologiske metoder, fordi de bliver mindre afhængige af dyre input som kunstgødning og sprøjtemidler. Det demonstrerede Panneer Peramaiyan, der er fra Indien og for tiden gennemfører sit Ph.d. studium ved Århus Universitet, gennem konkrete studier af indtjeningen hos økologiske og konventionelle bønder tre forskellige steder i Indien.

Hvad kan vi gøre her i de nordiske lande?
Vi kan arbejde for at mere af ulandsbistanden er målrettet økologiske og bæredygtige systemer.
Vi kan undgå produkter, der stammer fra de værste dele af de ikke-bæredygtige dyrkningssystemer (f.eks. GMO-soja og palmeolie).
Og vi kan først og fremmest udvikle vores egen fødevareproduktion, så den er bæredygtig og økologisk. For fattige lande vil fortsat stræbe efter at blive som de rige.

Erik Fog

Hvordan får vi flere konventionelle landmænd til at vælge økologisk produktion?

Det blev diskuteret på en workshop, og det er slående, at problemstillingen er meget parallel i de nordiske lande. Der er hvert år en del, der holder op, og det er svært at få nye producenter til at gå ind i økologisk produktion – også selvom markedet for økologiske produkter til stadighed udvikler sig, og man kan få en bedre driftsøkonomi som økolog.
Der blev diskuteret muligheder for at gøre viden om økologisk produktion tilgængelig for konventionelle landmænd og konsulenter. Der blev diskuteret muligheder for at lave fælles faglige arrangementer for økologiske konventionelle landmænd, så man kan lære af hinanden, uden at det skal handle direkte om omlægning eller ej.
Men den mest spændende diskussion kom til at handle om, at der er behov for at udvikle modeller for større og moderne produktionsenheder, der kan drives økologisk med god indtjening, så der er attraktive fremtidsudsigter med økologisk produktion for både nuværende og ikke mindst de unge, der skal overtage produktionen.
Det var der stor interesse for at arbejde videre med, og interesserede blev bedt om at kontakte undertegnede, så vi kan komme i gang med at finde midler til et fælles udviklingsprojekt.

Erik

Hvordan trives øko landbrugets dyr?

Workshoppen s formål var et give indspil til strategier til forbedring af velfærden hos øko husdyr. 3 indledere (alle forskere og veterinærer) gav et oplæg, som beskrev udfordringerne i svensk øko landbrug.
Det svenske økologiske husdyrhold er mindre end i Danmark – både hvad angår antal besætninger og besætningsstørrelsen. Undtagen for økologiske æglæggere – der ligner de to landes produktionsomfang hinanden til forveksling. Så det gør problemerne med trivsel og helse også, hvorimod de andre driftsgrene kæmper med de samme problemer, som vi gjorde for 5-10 år siden.
I mælkeproduktionen er det store celletal og stor udsætning pga mastitis. Til gengæld er køernes livslængde 12 % længere end konventionelle køer. Men svenske økokøer yder også 1000 kg mælk mindre. Indlederen påstod ligefremt,at større besætninger og høj produktion er en trussel for dyrevelfærden, og at det er tvivlsomt om økologisk produktion øger dyrevelfærden.
For svin og høns er der problemer med parasitter og benskader, samt infektioner såsom rødsyge. Diskussionen udspandt sig på bedste veterinære vis om, at mulighederne for at behandle var alt for begrænsede.
Hmm – økologi handler vel om at forebygge og undgå at helbrede. I det hele taget virker det som om at øko grise- og høsnebesætninger har glemt at sædskifte er roden til al godt i økologisk landbrug. Hvis man avler den samme afgrøde år efter år efter år – så får man jo sædskiftesygdomme. Hvorfor skulle det være anderledes for dyr som går på de samme arealer hele tiden, så smitteveje ikke kan brydes?
Vejen ud af alle elendighederne ligger i, at vi i de nordiske lande i fremtiden laver samarbejdsprojekter til beskrive løsningsmodeller for de forskellige driftsgrene. Så kan nordmænd og svenskere undgå at gentage de samme dumheder, og vi kan få ekstra inspiration til imødegå de udfordringer, som stærkt stigende besætningsstørrelser nu udgør for dyrevelfærden.

Søren Nilausen

Kan økologisk landbrug blive klima neutral?

Ja – hvis man vil, mener Johanna Björklund, forsker på CUL/SLU. Hun pegede på at drøvtyggerne, hvis de bliver anvendt på arealer, som ikke kan dyrkes til madformål, kan hjælpe til med at samle kuldioxid. 2 ha udmark pr. dyr skulle være nok til at undgå udslip af kuldioxid. Og de enmavede dyr skulle så kun fodres med madrester. Sveriges forbrug af grisekød kan dækkes af grise fodret på svenske madrester – men så skal høns og kyllinger jo også fodres, da vi fortsat vil spise æg og kyllingkød. Så resultatet bliver mindre svinekød i den økologiske fremtid!
Fra Norge fortalte Marina Bleken, at husdyrløse gårde er mindre miljøvenlige end bedrifter med husdyr og i hendes eksempel betyder husdyr malkekøer. Hendes konklusion var, at der var mindre klimagasudslip, bedre jordfrugtbarhed, mindre erosion, mere biodiversitet og større produktivitet på gårde med husdyrhold. Om økologiske bedrifter var mere klimavenlige end konventionelle, gav de få studier der er foretaget, ikke noget entydigt svar på.
Vores egen Nobel-pristager, professor på DJF og medlem af FNs klimapanel Jørgen Eivind Olesen gav hendes indirekte ret i begge udsagn. Han fremlagde resultaterne fra de langvarige sædskifteforsøg på Foulum, Jyndevad og Flakkebjerg, og dem skal jeg ikke referere fra, da de er enhver øko plantekonsulents grundviden!
Jørgen fremførte at man skulle fremme integrationen af energi- og fødevareproduktion, således at arealer med kløvergræs/permanente afgrøder kan bruges til f.eks. biogasproduktion.
Og hvad så med halmen? Den har ikke så stor betydning for indlejring af kulstof, som man hidtil har antaget. Derfor kan der være mening i, at i stedet for at nedmulde den, så brænde halmen af i varmeværker.
Panelet var rørende enige om, at afgrødernes rodmasse var den mest afgørende faktor for udvaskning og emission. Selvom økoafgrøder har mindre udbytte, så er rodmassen større. Jo større rodmasse jo mindre udvaskning og emission, hvis vi bærer os fornuftigt ad og ikke roder for meget i jorden efter høst. Udfordringen i fremtidens sædskifte bliver permanent plantedække og flere flerårige afgrøder.

vh Søren Nilausen

Fra AgriBusiness til Agriculture

På konferencens sidste plenum skulle billedet af fremtidens landbrug males både i ord og billede: en billedkunstner Eric Magassa malede et stort farverigt billede mens tre engagerede kvinder gav deres bud på, hvordan landbruget kommer til at se ud, når økologien bliver mainstream. Det hele godt styret at Søren Nilausen fra Landscentret, Økologi.
Annette Hartvig Larsen, direktør fra Årstiderne, der nu er oppe på at levere økologiske varer direkte til 45.000 forbrugere i Danmark, Sverige og nu også Tyskland, lagde ud.
Hendes vision er, at udviklingen vil gå som på Internettet, hvor folk frit udveksler information, ideer og starter samarbejde. Jordbruget vil blive mere og mere vigtigt som vores forsyning, med mad, energi, tøj og husly. Men det er vigtigt at udviklingen sker i fuld åbenhed og tillid mellem producenter og forbrugere. Det handler om mennesker og ikke om produkter – om kultur mere end om business.
Det er overbevisningen i Årstiderne, at ved at deltage åbent, synlig og ærligt i udviklingen, så vil de fremtidige muligheder vise sig af det kaos og de skrækscenarier, der præger situationen nu. Heldigvis er deres nysgerrighed større end deres frygt.
Det er en indstilling, der er god for os alle at tage til os, for som diskussion viste, er der nok at tage fat på. F.eks. at gøre jordbruget og fødevareerhvervet til et attraktivt område, som den unge generation gerne vil ind i, og at motivere politikerne til at indføre regulering, der gør mindre bæredygtige produktionsformer dyrere end de mere bæredygtige.

Som Annette sagde: Hvis nogen synes det er at gå tilbage til nogle basale menneskelige værdier – så har de helt ret. Lad os komme videre!

Erik Fog

Et fantastisk engagement i sine økologiske produkter

Et seminar om flaskehalsproblemer i den økologiske produktionskæde gav indblik i, hvor mange udfordringer producenter af nye økologiske produkter har lige fra at sikre leverancer fra økologiske landmænd, over tilladelser fra myndigheder til aftaler med salgsstederne.
En finsk undersøgelse præsenteret af Maja Riita Kottila fra University of Helsinki viste, at der findes meget værdifuld viden i kæden fra bonde til bord, men det kniber med at udveksle denne viden. Ikke mindst viden om de særlige kvaliteter i de økologiske produkter kunne udnyttes meget bedre og forbrugerne kan informeres mere målrettet om de nye økologiske produkter.
En svensk producent Pierre Hanell fra firmaet Green n’ Lean fortalte om, hvordan han var kommet ind i arbejdet med økologiske fødevarer gennem erfaring med alternativ behandling af sine egne børns allergiproblemer. Nu er de i fuld gang med at producere en helt ny type frosne økoprodukter sammensat af korn og spirede bønner mv. At komme igennem med sådanne nye produkttyper kræver en fantastisk stædighed, en stor tro på sit produkt og en god del charme. Det bliver spændende at se om deres vision om at komme langt ud – også til Danmark - vil blive kronet med held.
Skåne mejerier ved markedschef Caroline Olsson har oplevet hvor vigtigt det er at være lokal. Da mejeriet blev meldt ud af de store supermarkedskæder (i øvrigt med argumentet at de ikke havde økologiske produkter nok) rejste der sig en sand forbrugerstorm og mejeriets landmænd kom på gaden og blev fejret som helte. Nu har de så startet et økologisk mikromejeri sammen med syv økologiske gårde og en ny serie gårdmælksprodukter. Jo der sker meget nyt på den økologiske front.

Erik Fog

Hvordan får man fat på flere økologiske producenter?

Det var et af temaer på konferencen. Egon Noe fra Århus Universitet, Anne-Kristin Løes fra Bioforsk i Norge og Ann-Marie Dock Gustavsson fra Jordbruksverket i Sverige gav deres bud på, hvad der skal til – for salget af økologiske produkter fortsætter med at stige trods finanskrisen.
I Norge har man lavet en meget omfattende analyse af, hvad der er årsagen til, at mange bønder hvert år standser med økologisk produktion. Det var ikke mindst besvær med kontrol og bureaukrati, der skræmmer især mindre producenter væk. En tendens der kan ses i alle de nordiske lande, at der foregår en kraftig strukturudvikling fra mindre til større bedrifter – og på den måde øges alligevel den økologiske produktion.
Egon Noe talte for, at der skal udvikles flere muligheder for økologisk produktion, så der er flere forskellige måder at klare sig på som økologisk producent.
Endelig pegede man fra svensk side på, at det er vigtigt at interesserede landmænd kan få god rådgivning, og i Sverige de derfor satser på at tilbyde konsulenterne efteruddannelse inden for økologisk produktion.

Erik Fog

Hvordan bevares kvaliteten i den økologiske forarbejdninn?

3 indlæg om emballering, ærlig marmelade og en undersøgelse af stigende mængde økofoders indflydelse på spisekvaliteten af grise, var indholdet i denne seance.
At emballering er vigtig er tydelig for alle. 20 % af fødevarerne mistes i detailledet pga dårlig emballering fortalte Ann Lorentszon fra STFI-Packforsk AB. Og hvad endnu være er, at 40-50 % af fødevarerne forgår i processen fra mark til bord. En emballering som beskytter varen uden at forurene den, eller brugt emballage efterfølgende forurener miljøet, er at foretrække.
Indlederen mente dog ikke at der skulle en lov til om ”øko emballage”, og hvad der skulle til for at gøre emballagen i overensstemmelse med øko principperne stod ikke klart. Tværtimod spredte usikkerheden sig, da en norsk deltager mente at man allerede brugte nanoteknologi til at lave emballage med. Ak ja – endnu en gang har tekniske løsninger overhalet økologien indenom – eller hur IFOAM?
Den tilfredse marmelade koger Marica Møller fortalte om sin gårdfabrik i Värmland, vhor produktionen foregik udfra mottoet ”Vi vil lave hvad vi selv vil spise”. Marica efterlod ingen tvivl om, at hendes marmelader var fulde af bær – ja der er så mange bær i marmeladen at de i frossen tilstand ikke kan være i glasset! Udover de hjemmedyrkede bær, blev der også indkøbt bær fra Vildmarken i Nordsverige og Bosnien – på certificeret vis – naturligvis. Jeg sad tilbage med et ubesvaret spørgsmål om indsamling af bær og andre produkter fra vildmarken nu er særlig økologisk eller bæredygtigt.
De største diskussioner i seancen udspandt sig under ”øko grise” indlægget, hvor Lars Kristensen fra Slagteriernes Forskningsinstitut redegjorde for hvorfor øko grise kød er mere sejt end konventionel grisekød. Sådan er det bare, som du kan læse mere om på DMAs hjemmeside!

vh Søren Nilausen

”Food for quality of life”.

I Sverige spilder de ikke tiden – så vi starter kl. 8.15, hvor skribent og journalist Mats-Eric Nilsson revser maden for alle dens tilsætningsstoffer, og slår fast med syvtommersøm:
En varedeklaration skal være som et japansk haiku-digt! Kort og koncist – ikke som Jørgen Leth, (han har jo meget passende i denne sammenhæng også et lidt besynderligt forhold til dopingmidler!).
Sveriges svar på ”Den vamle fabrik” – Dafgård - fik også lidt ”reklame”. Dafgård markedsfører sig som en hyggelig bondegård med billeder fra kornhøsten dengang jeg blev født – og det er længe siden! Sandheden er, at det er en 10 tdr.land stor fabrik med ståltanke, stålrør og hvad der elelrs hører en moderne fabrik til. Tænk på hvad, der kommer ud af fabrikken, når en halvdårlig råvare har cirkuleret mange kilometer rundt i rørsystemerne. Hvad er der tilbage af smag, konsistens, farve og næringsindhold?
Nilsson oplyste, også at en forbruger årligt indtager ca. 7 kg tilsætningstoffer – [vi æder kun 2 kg ren jord årligt!!! SRN komm]. Og så til prisudviklingen: I 1995 kostede 1 kg ”köttbullar” 45 kr – i 2008 koster de 30 kr! Jeg spørger: Hvor meget kød er der tilbage?
Og så var der tre andre indlæg og en kok – men det havde vi ligesom hørt før, så jeg nøjes med at gentage Niels Heine Kristensens udsagn om, at ”Smag er ikke et rigtigt forskningsfelt”. Det bliver hurtigt til sensorik, men innovationen på området kører - forskning eller ej. Nu stopper jeg for kokken serverer en lille let økologisk anretning, som blev tilvirket under seancen!

vh Søren Nilausen

Nyt fra den nordiske økokonference

Blog fra nordisk økologikonference i Göteborg

I år afholdes stort økologisk arrangement i Göteborgs messe- og konferencecenter: Nordic Organic Conference sammen med en økologisk fødevaremesse: Eko-Nord. Landscentret, Økologi er med

Centrum för uthålligt Lantbruk (CUL) ved Sveriges Landbrugsuniversitet står for konferencen. Landscentret, Økologi er med i arrangementsgruppen fra dansk side. Du kan blogge med Søren Nilausen og Erik Fog, Landscentret, Økologi, når de er på konferencen. De vil løbende skrive om spændende udstillere, produkter og personlige indtryk fra messen.

Alle er velkomne til at kommentere på bloggen der også rummer beskrivelser fra tidligere faglige aktiviteter.