Hvordan trives øko landbrugets dyr?

Workshoppen s formål var et give indspil til strategier til forbedring af velfærden hos øko husdyr. 3 indledere (alle forskere og veterinærer) gav et oplæg, som beskrev udfordringerne i svensk øko landbrug.
Det svenske økologiske husdyrhold er mindre end i Danmark – både hvad angår antal besætninger og besætningsstørrelsen. Undtagen for økologiske æglæggere – der ligner de to landes produktionsomfang hinanden til forveksling. Så det gør problemerne med trivsel og helse også, hvorimod de andre driftsgrene kæmper med de samme problemer, som vi gjorde for 5-10 år siden.
I mælkeproduktionen er det store celletal og stor udsætning pga mastitis. Til gengæld er køernes livslængde 12 % længere end konventionelle køer. Men svenske økokøer yder også 1000 kg mælk mindre. Indlederen påstod ligefremt,at større besætninger og høj produktion er en trussel for dyrevelfærden, og at det er tvivlsomt om økologisk produktion øger dyrevelfærden.
For svin og høns er der problemer med parasitter og benskader, samt infektioner såsom rødsyge. Diskussionen udspandt sig på bedste veterinære vis om, at mulighederne for at behandle var alt for begrænsede.
Hmm – økologi handler vel om at forebygge og undgå at helbrede. I det hele taget virker det som om at øko grise- og høsnebesætninger har glemt at sædskifte er roden til al godt i økologisk landbrug. Hvis man avler den samme afgrøde år efter år efter år – så får man jo sædskiftesygdomme. Hvorfor skulle det være anderledes for dyr som går på de samme arealer hele tiden, så smitteveje ikke kan brydes?
Vejen ud af alle elendighederne ligger i, at vi i de nordiske lande i fremtiden laver samarbejdsprojekter til beskrive løsningsmodeller for de forskellige driftsgrene. Så kan nordmænd og svenskere undgå at gentage de samme dumheder, og vi kan få ekstra inspiration til imødegå de udfordringer, som stærkt stigende besætningsstørrelser nu udgør for dyrevelfærden.

Søren Nilausen