tirsdag den 19. maj 2009

Kan økologisk landbrug blive klima neutral?

Ja – hvis man vil, mener Johanna Björklund, forsker på CUL/SLU. Hun pegede på at drøvtyggerne, hvis de bliver anvendt på arealer, som ikke kan dyrkes til madformål, kan hjælpe til med at samle kuldioxid. 2 ha udmark pr. dyr skulle være nok til at undgå udslip af kuldioxid. Og de enmavede dyr skulle så kun fodres med madrester. Sveriges forbrug af grisekød kan dækkes af grise fodret på svenske madrester – men så skal høns og kyllinger jo også fodres, da vi fortsat vil spise æg og kyllingkød. Så resultatet bliver mindre svinekød i den økologiske fremtid!
Fra Norge fortalte Marina Bleken, at husdyrløse gårde er mindre miljøvenlige end bedrifter med husdyr og i hendes eksempel betyder husdyr malkekøer. Hendes konklusion var, at der var mindre klimagasudslip, bedre jordfrugtbarhed, mindre erosion, mere biodiversitet og større produktivitet på gårde med husdyrhold. Om økologiske bedrifter var mere klimavenlige end konventionelle, gav de få studier der er foretaget, ikke noget entydigt svar på.
Vores egen Nobel-pristager, professor på DJF og medlem af FNs klimapanel Jørgen Eivind Olesen gav hendes indirekte ret i begge udsagn. Han fremlagde resultaterne fra de langvarige sædskifteforsøg på Foulum, Jyndevad og Flakkebjerg, og dem skal jeg ikke referere fra, da de er enhver øko plantekonsulents grundviden!
Jørgen fremførte at man skulle fremme integrationen af energi- og fødevareproduktion, således at arealer med kløvergræs/permanente afgrøder kan bruges til f.eks. biogasproduktion.
Og hvad så med halmen? Den har ikke så stor betydning for indlejring af kulstof, som man hidtil har antaget. Derfor kan der være mening i, at i stedet for at nedmulde den, så brænde halmen af i varmeværker.
Panelet var rørende enige om, at afgrødernes rodmasse var den mest afgørende faktor for udvaskning og emission. Selvom økoafgrøder har mindre udbytte, så er rodmassen større. Jo større rodmasse jo mindre udvaskning og emission, hvis vi bærer os fornuftigt ad og ikke roder for meget i jorden efter høst. Udfordringen i fremtidens sædskifte bliver permanent plantedække og flere flerårige afgrøder.

vh Søren Nilausen

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start