”Food for quality of life”.

I Sverige spilder de ikke tiden – så vi starter kl. 8.15, hvor skribent og journalist Mats-Eric Nilsson revser maden for alle dens tilsætningsstoffer, og slår fast med syvtommersøm:
En varedeklaration skal være som et japansk haiku-digt! Kort og koncist – ikke som Jørgen Leth, (han har jo meget passende i denne sammenhæng også et lidt besynderligt forhold til dopingmidler!).
Sveriges svar på ”Den vamle fabrik” – Dafgård - fik også lidt ”reklame”. Dafgård markedsfører sig som en hyggelig bondegård med billeder fra kornhøsten dengang jeg blev født – og det er længe siden! Sandheden er, at det er en 10 tdr.land stor fabrik med ståltanke, stålrør og hvad der elelrs hører en moderne fabrik til. Tænk på hvad, der kommer ud af fabrikken, når en halvdårlig råvare har cirkuleret mange kilometer rundt i rørsystemerne. Hvad er der tilbage af smag, konsistens, farve og næringsindhold?
Nilsson oplyste, også at en forbruger årligt indtager ca. 7 kg tilsætningstoffer – [vi æder kun 2 kg ren jord årligt!!! SRN komm]. Og så til prisudviklingen: I 1995 kostede 1 kg ”köttbullar” 45 kr – i 2008 koster de 30 kr! Jeg spørger: Hvor meget kød er der tilbage?
Og så var der tre andre indlæg og en kok – men det havde vi ligesom hørt før, så jeg nøjes med at gentage Niels Heine Kristensens udsagn om, at ”Smag er ikke et rigtigt forskningsfelt”. Det bliver hurtigt til sensorik, men innovationen på området kører - forskning eller ej. Nu stopper jeg for kokken serverer en lille let økologisk anretning, som blev tilvirket under seancen!

vh Søren Nilausen